Dato
7 desember 1883

Frits Thaulow er i ferd med å komme ut av en tung periode. Amalie skriver om ham og hans bror Herman Thaulow i brev til Erik i København: «Fritz skal være i et udmærket humør, fortæller man, fuld af liv og lyst og arbeidskraft. Han går selv og siger at nu er hans modfaldenhedsperiode overstået, og at nu kan han arbeide som ingensinde før. Ingeborg har jeg ikke sét eller hørt noget til. Hermann skal have komponeret en viener-polka [?], som han går og er besat af at ville spille og ville ha'e spillet overalt og alletider. Her er liv og rørelse på alle felter, og folk ta'er i med lyst og iver, - det er altid noget.»

I samme brev skriver hun om guttenes reaksjon på John Paulsens Moderne Damer, som hun har fortalt dem om. Hun gruer seg til å fortelle dem at hun kommer til å reise fra dem og gifte seg med Erik i København: «Bare jeg var kommen over dette med at sige det til gutterne. Det bæres mig for at aldrig har vi været så meget for hinanden som netop nu. Vi har så meget sammen, og fornøier os gjensidig så godt i hinandens selskab, de er i alle dele så rent skjældne disse gutter. Gud ved hvorledes det vil virke på dem. Du må dog ikke et sekund tænke, at jeg blot har en skygge af tvil om jeg har havt ret til at fatte min beslutning. Jeg har havt ret dertil, og jeg er vis på at det vil jeg altid synes under hvilkesomhelst forholde, der vil kunne indtræde. Min broer Ludvig sa'e forleden: "det er gutternes sag jeg taler, hvis det ikke havde været sådanne gutter, - men disse, - har de fortjent af dig at du forlader dem, du som har taget dem med dig dengang du med velberåd hu og sikkert i din fulde ret, brød op deres fordums hjem, og kan du forsvare det?" Jeg spurgte om han da vilde synes jeg havde havt mere ret dertil hvis de havde været nogle kleine, dårligt udrustede, moralsk brøstfældige gutter, der trængte at blive gjætet og passet for ikke at glide rent nedover. Dertil svarte han ikke noget. "Ja, som sagt"- blev han ved - "det er bare for gutternes skyld - ellers vilde jeg inderlig glædet mig over din lykke, og fundet at intet var rimeligere end at du giftede dig igjen". Jeg er nu aldeles vis på, at de ikke vil føle sig krænket eller forurettet ved hvad jeg gjør, men virkelig kunne føle glæde ved at jeg bli'er så lykkelig. Jakob spurgte mig idag om jeg havde sét dig i Kjøbenhavn. Jeg svarte ja, at jeg ofte havde truffet dig. "Ham syntes jeg svart godt om" - sa'e så Jakob, - "jeg ved næsten ikke nogen af alle dem jeg har sét her i huset, som jeg har likt bedre, - han var så karslig og dertil så fin og pen." "Det synes jeg og" - sa'e så Ludvig med sit søde, tillidsfulde smil. Lidt efter spurgte Jakob: "Hvad sa'e Skram om "Moderne Damer"? syntes han ikke det var en sjofel streg af Poulsen?["] "Jo, - det er sikkert" - svarte jeg. Pludselig tog Jakob op sin portemonaie og tømte den på bordet, hvorpå han gav sig til at eftertælle indholdet med en grundende mine. Jeg spurgte om det var noget han pønsede på, og ikke havde penge nok til. "Jeg sidder og regner efter", sa'e han, "for jeg vil kjøbe mig gymnastikvægter med kugler og stænger". "Hvad da?["] spurgte jeg. Jo, jeg vil drive på med gymnastik for rigtig snart at blive stærk nok til at prygle J.P. fordærvet. "Jeg skal jule ham op, når jeg treffer ham, om det så er midt i et selskab" - sa'e Ludvig, "enten jeg så er stærk nok eller ei". - Jeg havde fortalt dem en del af bogens indhold netop.»

Tema
Korrekturlest?
Nei
Kilde

Amalie til Erik Skram 7. desember 1883, gjengitt i Garton, J., Ed. (2002). Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram oktober 1883-1888. Oslo, Gyldendal.