Den tyske kunstkritikeren Walter Leistikow skriver anerkjennende i Samtiden om Edvard Munch, som har vakt furore i kunstlivet i Berlin denne høsten

I den tyske berlinertidsskriftet Freie Bühne skriver den tyske kunstneren og kunstkritikeren Walter Leistikow under pseudonymet Walter Selber om alt oppstusset som Edvard Munchs malerier har vakt i Berlin i forbindelse med opptøyene i i kunstforeningen i i byen. Det norske tidsskriftet Samtiden, redigert av Gerhard Gran, oversetter artikkelen umiddelbart og plasser den rett etter en anerkjennende artikkel om Amalie Skrams forfatterskap i desembernummeret sitt. I artikkelen skriver Leistikow (i norsk oversettelse): "Det berømte slag i kunstnerforeningen den 12te november med al den ophidselse, der fulgte med, med alle de indlæg for og mod som blev talte og skrevne, med alle seiersfanfarerne og tilbagetoget -- alt dette er allerede halvt glemt.

Kun den, som vandrer på ensomme veie -- mellem klippeblokke eller paa den menneskefiendtlige hede, stille for sig selv, sin egne veie med sin egen tanker, eller gaar og lytter i det halvdunkle skovstykke, kun han kan pludselig høre en grusom latter, en hjertelig, overvældende, sprudlende latter. Og rundt omkring svarer ekkoet, og alle de maa aander, som er skulte i ur og sten, i krat og skog, de ler alle med, ryster på hovederne og og klapper i hænderne, fulde av fornøielse.

Saa godt har ikke guderne led som den 12te november og de vil ofte komme til at tænke på det og le. Guderne har en god hukommelse, og da de er udødelige og gjærne lever længe, sørger de ogsaa for sit velbefinnende og elsker derfor ganske særlig en god latter.