To menn fra kong Christian 4.s følge klatrer til topps på heksefjellet Lyderhorn for å sanke urter og bær.

Kong Christian 4. og hans følge har slått seg kraftig løs med festligheter i Bergen den siste måneden. Nå tar de farvel med bergenserne og setter kursen mot Danmark. Det viser seg imidlertid at de må vente på god vind, slik at besøket forlenges. Noen menn fra kongens følge klatrer blant annet til topps på fjellet Lyderhorn for å undersøke hva slags planter som vokser der. Lyderhorn skal etterfolketroen ha vært samlingsplass for hekser på Valborgsnatten, Sankthansnatten og i julehelgen.  Kongen drar på fisketur, og havner også i bryllup.

Om dette skriver Sivert Grubbe i dagboken sin -- på latin (som siden skal bli oversatt til dansk):

"Juli.

1. Efterat vi i de foregaaende Dage havde slaaet os alvorlig løs og levet højt med Gilder i Bergen baade ved Dag og ved Nat, vendte vi endelig tilbage med Kaptejnen til vore Skibe. Kaptejnen hørte en Prædiken. De danske Rigsraader vare tilstede og vare indbudne til Taffels. Efterat Kaptejnen havde sagt dem Farvel, satte vi Seil til; men da Vinden var imod, kom vi ikke langt. Ved Hjælp af Bugserfartøjer, som Tydskerne paa Bryggen overlod os, naaede vi til Havnen Skarholm, hvor der var befæstet Ringe til Klipperne, ved hvilke man kunde fortøje Skibene, saa de kunde ligge sikkert.

2. Efterat have hørt en Prædiken kom vi til Havnen Hykkelvig, om hvilken man siger:

"stryg for Hykkelvik".

I Nærheden er det høje Fjeld Lyderhorn, der er berygtet af Hexenes aarlige Forsamling der; ikke langt derfra er der et andet Fjeld, der er højere end alle de øvrige. Det kaldes Ulrik og derom lyder Verset:

"Uldrich und Lyder Hoernn

Sein für Bergen die besten Thoern".

Da vi ikke kunne komme videre for Modvind, gik Kaptejnen og nogle andre i Land for at kjøbe frisk Smør og Ost i en nærliggende Bondegaard. Da vi kom derhen, var Bonden og hans Hustru til Bryllup i Landsbyen Grimstad, der efter hvad man sagde os laa i Nærheden. Vi sejlede da derhen med vor Baad, og da vi kom der, fandt vi Brudgommen siddende med sin Brud ved Bordet. De bad os meget høflig om at træde indenfor, og da vi alle vare ens klædte, vilde Kaptejnen sidde nederst, forat man ikke skulde kjende ham. Derpaa kom Skafferen hen til Albert Skeel og mig, der sad øverst, og spurgde, om de maatte følge gammel Sædvane. Dertil svarede vi, at det havde vi intet imod. Han vendte da strax tilbage med ligesaa mange Følgesvende, som vi vare i Tal, og hver af dem bar et Sølvbeger. Derpaa drak de os først til paa S. Olafs Minde og derpaa den hellige Trefoldigheds. Tredie Omgang drak de os til paa vor naadigste Konges Velgaaende og ønskede ham en lykkelig Hjemkomst. Hermed fulgte strenge Paaleg om, atdisse Skaale skulde enhver, hvad enten det var Mænd, Koner eller Piger, uden Undskyldning tømme ud tilbunds. Denne gode Skaffer og hans Kammerater trakterede os saa vel, at vi vare temmelig fuktige, da vi kom tilbage til Baaden.

3. Var det Vindstille med lidt Regn. Efter middag var Kaptejnen paa den nærliggende Ø Astø, hvor han fik nogle Smaafisk, som de kalde «Stoenforren". Henimod Aften var jeg med Kaptejnen over paa Skibene Neptunus og Charitas.

4. Vare vi med Kaptejnen i Bergen hos Jacob Trolle, og vi brød en stor Kakelovn (fornacem) ned i vort Herberge i Haab om en gunstig vind.

5. Kl. 6 om Morgenen vendte vi atter tilbage til vort Skib; men efter Middag vendte Kaptejnen igjen tilbage til Bergen og hørte en Sag mellem Indvaanerne i Bergen og dem i Trondhjem, der laa i Strid om deres Privilegier. Idag var jeg med Dr. Jonas paa Øen Kykkelvig, hvor der voxer Orpin i store Mængder, som Beboerne kalde Kalverod, Hollenderne S. Johannis Kraut. Et bremisk Skib sejlede forbi, hvis Skipper fortalte, at han i tre Dage havde udstaaet en saa forfærdelig Storm paa Søen, at han aldrig nogensinde havde oplevet Magen.

6. Vinden var endnu den samme. Vi hørte en Prædiken over Rom.

8.

Efter Middag var Hans Bülov, jeg og vor Kirurg oppe paa Toppen af Lyderhorn. Paa Fjeldsiden fandt vi forskjellige Planter, nemlig foruden Orpin ogsaa Purpurea digitalis, Pingvicala, ogsaa kaldet Marie Sko, ligeledes en Art Angelica, som Normendene kalde "Giddequarn", og Blaabær. Vi spiste til Aften i Kykkelvig. Kaptejnen var igjen ude at fiske.

Om Natten var der Gilde og Dans paa Raphael. Da Knud Gyldenstierne vendte tilbage til vort Skib med en dygtig Perial, faldt han i Vandet og blev omdøbt, da han vilde gaa ombord. Kaptejnen raabte til ham fra Skibet: "Vel bekomme dig Badet!"