Kong Christian 4. og hans store følge går i land i Bergen etter en strabasiøs seilas. Nå følger store festligheter.

Kong Christian 4. følge har endelig nådd Bergen etter en strabasiøs ferd langs norskekysten på vei tilbake fra toktet i nord. Når følget nå går i land i Bergen, starter kongens og hans følge en serie av festligheter som kommer til å vare ut måneden.

En av de som er med i følget på skipet Victor, der kongen selv er ombord, er Sivert Grubbe. Han har ført dagbok på hele reisen. Kongen insiterer på å bli kalt "kapteinen", eller "kaptein Christian Fredriksen", og har truet med dødsstraff for den som ikke holder seg til dette. Sivert gjør nøye opptegnelser på latin i dagboken sin. Om mange år, i 1873, kommer opptegnelsene fra besøket i Bergen til å bli oversatt til dansk slik, dag for dag:

"21. I Herrens navn kom vi fra Verdens Ende til det længe forønskede, velsignede Bergen. Kl. 4 om Morgenen sejlede vi ind ved Øen Herlø, som er fem Mile fra Bergen. Til venstre saa vi Henrik Mundts Gaard. Derpaa kom vi under hele Byens Jubel og almindelige Lykønskning til Bergenhus.

22. Var Kaptejnen til Gjæst hos Jacob Trolle, Lensmand over Trondhjem.

23. Kaptejnen indbød alle Adelsmend, der havde været med paa Rejsen til et Gilde i Apothekerens, Nicolaus de Freuncks, Hus, og der blev vi svært beværtede. De smukkeste Piger fra Bergen vare tilstede og vi dandsede ordentlig med dem, glade over, at vi endelig vare komne til et Sted, der var efter vor Smag. Tilsidst, da vi havde drukket tæt og dandset nok, slog vi Apothekerens Vinduer i Stykker, og drog Omsorg for, at Kaptejn Christian Frederiksens og alle vores Vaabenmærker bleve indsatte i dem til Erindring. Samme Dag overbragte Borgemestrene, Landsdommeren (judex generalis territorii), Lagmanden og Byens Raadmend Kgl. Majestæt deres Gaver paa Bergenhus. Det samme gjorde de tydske Bryggemænd, som kaldes Garper.

25. Saa vi en Leg, som efter gammel Skik aarlig ved denne Tid, paa S. Hansdag, anstilles af de tydske Kjøbmend paa Bryggen, og som kaldes Spillet. Det tillades ingen at indtræde i deres Lag og nyde godt af deres Privilegier, med mindre han først er bleven ordentlig æxeret og"deponeret" i denne Leg og er bleven pidsket med Ris lige til Blodet. Man fortæller, at denne Leg i gammel Tid var saa ubarmhjertig haard, at det undertiden skete, at Folk omkom under denne "Leg", og at den var saa stræng, for at de yngre Kjøbmend skulde skræmmes fra strax at indtræde i deres Lag, som handlede paa Bryggen. Ved Slutningen af denne Leg og ved Optagelsen af dem, der saaledes efter at være deponerede fik Adgang til Kjøbmændenes Lag, blev følgende Vers fremsagt:

"Sie Got, sie Got, ich weis wohl was er kan,

Ehr kann Schorsteinn fheien als ein Man,

Ehr muss in das Paradis,

Und dar schmechen Barckenriis,

Barckenriis med Huppen,

Als vier Bavern vff seigen Ers kan struppen".

Vedkommende Kandidat blev da trukken ved Hovedet og Haarene ind paa et mørkt Sted og der overdænget med Ris, medens der blev giort Støj med forskellige Instrumenter, for at Kandidaternes Skrig ikke skulde høres. Kaptejnen befalede sin Løber, Mogens Lakej, at gaa ned for at se, hvorledes der var indenfor; de greb ham da og lod ham saaledes smage deres Ris, at han, da han kom ud, svor paa, at han aldrig nogensinde mere vilde gaa ind i et saadant Paradis.

25. Gjorde Borgemestrene, Laugmændene og Raadmændene et stort Gilde for Kaptejnen paa Raadhuset. Naar Kapteinens Skaal blev drukken, eller han selv udbragte Skaalet, bleve tre Kanoner affyrede. Ved denne Lejlighed kom to Mennesker tilskade, da man havde glemt at tage Ladestokken ud af en af Kanonerne. Den ene af disse døde strax. Idag bleve Borgerne i Bergen mønstrede; de vare i Antal 3.000.

27. Blev Kaptejnen indbudt af de tydske Bryggemænd til et Gilde paa deres Kompagnihus, og over al Maade prægtig beværtet.

28. Var Kaptejnen indbudt af Jakob Trolle, og her blev Mat Ulrik først bekjendt med Jakobs Hustru, Fru Mette Høeg, hvilket Venskab ikke var meget værd (non valebat obulum).

29. Var Kaptejnen buden til Gjæst af Slotsherren, Laurits Kruse. Om Aftenen ankom de danske Rigsraader Axel Gyldenstierne, Statholder i Norge, Eske Brok og Christen Holk, der skulde sidde Retterting i Norge.

30. Hvilede vi en Smule ud efter vore Drikkelag, da vi havde gaaet i en stadig Rus, saa Naturen tilsidst nægtede sin Tjeneste, og det ikke var os muligt at drikke mere; vi maatte saaledes gjøre en Dyd af Nødvendigheden."