Nicolai Wergeland skriver et nytt brev til sin datter Camilla i Danmark. Det er så lenge siden han har hørt noe fra henne.

Nicolai Wergeland skriver et nytt brev til sin datter Camilla, som går på skole i Danmark. Det er så lenge siden han har hørt noe fra henne, han er bekymret for om alt er i orden. Han skriver: «Kjære Barn. Har du skrevet os til siden den 26de October, saa have vi ikke faaet det; og har du ikke skrevet denne lange Tid, da har du gjort ilde deri, thi vi have været i Bekymring for hvad Aarsagen kan være til en saa langvarig Taushed, og frygtet at det atter ikke er saa vel med dig. Kjære Datter, sæt os ikke mere i denne Uro, og lad os for Fremtiden i det mindste hver Maaned faae nogle Linier fra dig.

Under 27de November lod jeg med Posten afgaae Skrivelse til Hr. Inspectøren og dig - og siden har vi med stigende Længsel hver Postdag ventet noget igjen; men til vor Forundring forgjeves. Det eneste vi have kunnet trøste os med er Mueligheden af at Brevet kan være forkommet underveis, og Visheden om at Hr. Inspectøren vilde have underrettet os derom, i Fald noget af Vigtighed var tilstødt dig. -

Din Fødselsdag er nu forhaanden. I den Anledning kommer fra Moer denne Ring og fra Faer denne Bog; ringe Gaver i sig seiv, men som ere forenede med begges vores Velsignelser -Ja, din Fødselsdag, kjære Barn, er for dine Forældre altid en festlig Dag. Vi have Grund til at takke Gud, som gav dig Livet, og har bevaret dig indtil denne Stund til Sjel og Legem; thi du har ingen Sorg gjort os; men du har gjort os Glæde fra den Dag du fødtes, og er stedse blevet os kjærere og kjærere, ligesom vi og nære de skjønneste Forhaabninger om at du fremdeles og stedse vil gjøre dig værdig til vor ømme Kjærlighed og vedblive at være os til Trøst og Glæde indtil vor Død. Derfor bede vi Gud saa inderlig for dit Liv og din Lykke. - Moder og Augusta vil skrive om de smaa Begivenheder her, som kunne interessere dig; derfor slutter denne Gang her Din kjærlige Fader N. Wergeland»