Søren Kierkegaard har fått svar fra sin bror Peter i Berlin, og denne gangen er han selv også rask med å svare. Han har mange tanker om hva som forventes av ham på skolen som han vil dele med broren sin, nå når han går i sitt avsluttende år. Kravene bekymrer ham, særlig planene om at man skal måtte lære seg engelsk i tillegg til alt annet.
Han skriver: «Kjære Broder! Længe før end jeg havde ventet, modtog jeg Svar fra Dig. Ikke saa længe som Du maatte blive efter mit Brev tøvede jeg efter Dit, og det er mig kjært, at Du har fundet Behag i det.
Hvad det angaaer, at Du troer, at jeg har læst Ciceros Breve, saa er det slet ikke Tilfælde, jeg har ikke læst et eneste af dem. Næste Aar kommer jeg formodentlig til at læse dem. Endnu er vel Artium ei saa vanskelig; men den kan maaskee blive det til den Tid jeg skal op; thi der er en Mand ved Navn Asp, cand: theolog: et juris, som har skrevet en Bog angaaende Artiums Forstrængelse. Han forlanger saaledes, at der skal gives op til denne Examen Stereometrie og Trigonometrie, han forlanger, at der skal skrives tydsk og fransk Stiil, og at det engelske Sprog ikke burde saaledes forsømmes, som det hidtil er bleven; men, at det skulde læres og at der ogsaa i dette Sprog skulde skrives Stiil. Han foreslaaer ogsaa, at den, der fik 0 i nogen Ting, skulde tage en nye Examen i denne Videnskab til Foraaret. En Ting, han i sin Bog klager over, er at de latinske Medi[c]inere blive tilsidesatte for Barbersvende. Dog vil jeg ikke haabe, at hans Forslag gaae igjenem, da det vilde være i høi Grad ubehageligt for mig, dersom jeg skulde til at tage fat paa det engelske Sprog, det sidste Aar jeg er i Skolen. Allerede fra sidste Examen er det bestemt, at jeg først kommer op i Aaret 1830, da jeg er vel ung. Religion og Ny Testamente læser Bindesbøll, Historie læser naturligviis Warncke med mig. Mathematik læser Marthensen med mig, Ursin har gandske forladt Skolen. Græsk læser jeg med Professoren, noget, som jeg ei troede vilde finde Sted, da han forrige Aar blev meget kjed af, at læse Græsk med 1ste A.
At Professorens Sygdom har været meget farlig maa Du heller ei troe, da han allerede i lang Tid har læst med os og hans Been er fuldkommen helbredet. Naar Du skriver ham til, skal Du ikke udlade Dig for fuldstændig angaaende Aarsagen til denne Sygdom, da Du veed, at jeg kun har den igjenem hans Karl.
Kan Du skaffe mig Noget at vide om Fritz Lange, om hans Øine forbedre sig, eller endog blive slettere, skal det være mig meget kjerkomment. Her har jeg hørt, at han, der, hvor han opholdt sig havde taget store Briller paa efter Doctorens Raad, og at han er falden paa Gaden og faaet Stumperne ind i Øinene, og deraf er bleven gandske blind, dette troer jeg dog ikke og haaber det heller ikke.
Jeg har meget rigtig funden den Bog, som Du forlangte og Fader har ligeledes opfyldt Dit Ønske, at kjøbe en dansk Bibel, hvilke Bøger efter Dit Forlangende følge med i en lille Kasse indsyt i Læret snøret og forseglet.
Til Frue Fenger er den i Brevet anmodede Hilsen overbragt, og hun bad at hilse ham meget kjærligt. Den ene Bog nemlig: P: Halds Disputats, havde hun modtaget og den er allerede afsendt. Den anden (Bispernes Hyrdebrev af 1817), lovede hun, at vilde see, at faae fat paa og den kunde da i dette Tilfælde sendes med de øvrige.
Jeg haaber, at Du befinder Dig vel som de Fleste hos os paa Petrea nær, der har skrantet i nogen Tid. Nicoline er i god Bedring, Fingeren er saavidt kommen sig; men den er endnu Noget øm.
Alle hilse Dig, Fader, Moder, Nicoline, Lund, Petrea, Niels, Md: Lund, Ole Lunds Døttre; men fornemlig være Du hilset fra Din hengivne Broder Søren.
Ferdinand skriver formodentlig et Par Ord paa den anden Side.»
Søren Kierkegaard
København
