Camilla Wergeland skriver til sin bror Oscar igjen. Snart skal hun få reise med far til Paris, kan hun fortelle.

Camilla Wergeland skriver til sin bror Oscar igjen. Snart skal hun få reise med sin far til Paris. Hun skriver:

«Kjere Oscar! Vor Correspondence har gaaet mærkeligt istaae; men lad os nu afbryde denne Generalpause med nogle ret kraftige og harmoniske Strøg. Jeg for min Part føler den største Lyst til at skrive især - min oprigtige Mening til Dig, jeg kan da skrive saa ugenert: Du veed ikke hvor meget man maa ind skrænke sig nåar man som mig blot har Damer at skrive til, og det saadanne som jeg, om jeg end gjør meget af dem, ei staar i et saa intimt Forhold til at al Forsigtighed skulde være unødvendig. Naar jeg kuns ikke var saa fattig paa Stof; men saa falder mig den bekjendte Yttring ind at Damerne have de store Fortrin at kunne skrive meget og godt om intet, hvilken Dom jeg, idetmindste hvad den ene Punkt angaar, vil stræbe at retfærdiggjøre. Du kan man sige skriver lidet om meget - som Du kan have at skrive om. For det første, det vigtigste og største, Texten hvorom egentlig Brevet skal dreie sig, er dog vel Fortællingen om vor, Faders og min, forestaaende Reise til Paris, som Du vel har hørt et Nys om. Den skal gaae for sig i Mai eller Juni, med et Skib troer jeg, hvis Faders Arangements med Besættelse af Kaldet i hans Fraværelse, etc. etc, ingen Hindring møder.

Hvilken Afvexling at komme saa hovedkuls fra en Norsk øde Egn lige ind i Verdens Hovedstad, hvor man vel kan formode at alt Skjøndt og Fuldkomment af enhver Konst har concentreret sig. Naar jeg bare tænker paa den Mængde Målerier jeg faaer at see; jeg har faaet fat paa en tyk Catalog over de som det kongelige Museum eier, det er det mindste, tænk hvilke Skatte Slotterne indeholder!

Men jeg vil ikke lade det blive staaende ved Beskuelsen og Nydelsen alene, jeg vil bestemt de faae Maaneder vi tilbringe der tåge Information i Frugt- eller Land skabsmalerie af en duelig Mester. Fader har lovet det, men sig dette endelig ikke til nogen, ikke heller tal om Reisen som noget aldeles bestemt, da der jo kan komme mange Hindringer iveien og da vilde det være saa flaut nåar man havde talt derom. Vi loe nok da Majoren / Oberstlieutnanten / pludselig kom tilbage fra sin besluttede Reise til Paris hvortil han havde faaet 100 Daler af Kongen.

Fruen aandede alt let og saae paa Vinden der skulde fjerne ham fra disse Kyster, hun troede ham maaskee alt i Havn, da hun pludselig ved at sidde og stirre ud af Vinduet gav det Udraab Luft: „Ja saa gu kommer der Sissener igjen!" som Du ikke maae antage for øm egteskabelig Overraskelse. Sissener havde faaet Afsætning paa sine Reisepenge her i vort tarvelige Norge. Hvad der end meer forøgede det übehagelige ved Overraskelsen, ja gav den næsten et rædselsfuldt Anstrøg, var, at en Kalkunsk Høne som skulde ruge 18-20 Æg ud, og som Majoren /: der som Du veed nøie bekymrer sig om saadanne huuslige Sager :/ havde skjænket sin særdeles Opmærksomhed, blev fundet ved Budeiens Forsømmelse død paa Æggene - og jeg veed ikke hvor mange Forberedelser der maatte til for at bibringe ham dette Tordenbudskab, der kun med Hensyn til Virkningerne vel kan kaldes saa. Næsten en heel Side om dette - men for den som kjender Localiteterne maae den blive bestandig latterlig. Naar Du skriver mig til, det vil sige om Du gjør det, saa fortæl mig endelig noget om Herres, vi have kun hørt at de ere flyttede ud paa en Løkke i Gamlebyen, og at det skulde være Auction paa deres Meubler. Siig mig hvordan de nu boer, om alle deres Meubler ere solgte, om Pianofortet og de Kob berstykker jeg gav M[ad. H.] ere solgte. Stakkels Folk, det maae især for Mad. H. være tungt. Du skulde synes mig gaae ud og besøge dem, det vil de vist gjerne. Jeg har dog hørt at Wilhelm har skaffet Herre en meget fordeelagtig Affaire, der vil indbringe ham mange tusend Franc om Aaret, saa de have nu godt Haab. Hos hvem er Bjernhard] i Asker? og kommer han ikke til Byen igjen sommetider? Kom nu hjem i Pinsen, saa er Du snild, da Du jo dog ikke tåger Examen før i Sommer?

Lev vel! kjere Oscar, og skriv snart til

Din hengivne Søster Camilla"

I dette Øieblik kom Bøgerne. De skal behandles med største Forsigtighed, det forsikres Dig, hvortil meget vil bidrage at jeg ikke læser en Tøddel i dem. Hvad er det for gammelt forligget Kram? Fader sender Dig disse 2 Spd. Nu Du har Frihed, saa skriv! Skriv. «