Camilla Wergeland skriver til sin bror Oscar. Hun er nervøs for et brev hun har sendt ham som har forsvunnet

Camilla Wergeland skriver til sin bror Oscar fra Eidsvold. Oscar er i Christiania. Hun har bestemt seg for at hun vil begynne å male for alvor nå, og hun er nervøs for et brev hun har sendt ham med en bonde som bud til byen. Det har forsvunnet, bonden mener han er blitt frastjålet det - og det var et brev der hun hadde skrevet mye om familieforholdene.

Hun skriver:

«Kjere Oscar! Nu er vi da hjemme i vor Stilhed igjen; - det var mildest talt en lei Reise. - Al Respect for den norske Natur, men Pokker skulde kaste sine Penge bort til at søge Fornøielser i Stæderne, hvor man paa et andet Sted - Kjøbenhavn, Stockholm - for samme Udgift vilde have den meer end 10 daabelte Fornøielse. Jeg har virkelig i Grunden faaet en Lede til Christiania; man bliver næsten bestandig i siet Humeur derinde, jeg troer man bliver smittet; thi jeg har altid mærket en Lede til Alting, en Træghed og Kjedsommelighed, som de næsten Alle ere besatte af. Her kan jeg være sjeleglad bare her kommer et Menneske, og i det ypperligste Lune mangengang, som jeg aldrig kan opnaae derinde. Stille er her, det veed Gud, isærdeleshed ville de tvende næste Maaneder blive lange, men ved meget og forskjelligt Arbeide og idet jeg glæder mig til Sommeren, der, som jeg haaber, vil bringe en behagelig Afvexling i mit Liv, vil Tiden nok gaae. Jeg kommer nu til at reise bori, skal jeg sige Dig, enten til Kbhavn eller Skholm - sandsynligviis til det sidste af visse politiske!? Grunde, men da det er saa aldeles usikkert, selv om det bliver nogen Reise af, saa maae Du love mig intet Ord at nævne derom til Nogen. Der er snakket nok om min Reise før. Til hvilket Sted vilde Du, nåar Du havde Valget?

Nu vil jeg for Alvor begynde at male noget. Et Dørstykke skal gjøre Begyndelsen, derefter et Par store Landskabsstykker til at hænge paa mit Værelse. Det er en særdeles behagelig Tanke at kunne saa aldeles - uden at lade sig genere af Sted eller Omgivelser - skjøtte sig seiv, smøre paa efter Hjertens lyst uden med Ængstelighed at frygte for at det mislykkes, eller med den endnu mere trykkende Følelse at det skal undergaae en Critikers Øje. Men, min bedste Broder maae være mig behjelpelig i at skaffe mig de fornødne Apparater, det vil sige først og fremst om Du kunde faae opspurgt hos en eller Anden - hos Malerne maaskee - en Anviisning til Landskabsmalerie. Jeg har seet mange Bøger, især Gamle, i den Genre, saa jeg er overbeviist om at man ved lidt Umage kunde faae en saadan opspurgt. Har jeg først en saadan, saa kan jeg rette mig i Indkjøbet af Farver, der naturligviis kun skal være grove, og Andre nødvendige Sager derefter. -

Skriv mig til hvad det var for en Bonde som tog Dit Brev med sig herop; jeg har været meget uheldig med mine Breve i den senere Tid. 3de har jeg mistet, et til Jfr. Bøyesen blev borte i Posten; men det ærgerligste var dog med et Brev fra Gusta som kom medens vi vare borte; Marthe sendte det ind med en Bonde for at det skulde træffe mig des hurtigere, men denne er nu kommen tilbage og kan ikke gjøre Rede for det. Hans sidste Paastand er at det blev ham tilligemed andre Ting frastjaalet. Det er mig høist ubehageligt om Nogen skulde finde og læse dette, da det berører adskillige Familieforhold. Det er nu ikke mere end billigt, at Du holder mig skadesløs for Tabet ved at skrive mig desto flittigere, indholdsrigere, vidt løftigere, længere Breve. Dog indholdsrige - er her meget forlangt af Dig paa et saa uindholdsrigt Sted; desto mere vil Du kunne præstere af Uvigtigheder og Smaating som nåar Du sætter kraftig Sauce paa, vil blive taknemlig modtaget, var det end en mindre suiten Sjel end min - forsultet kunde jeg sige: her er ikke en Bog.

Bed Harald eller Nicolai at de kan skaffe mig «Noveller gamle og nye, af Forfatteren til Hverdagshistorien, udgivne af Heiberg".

Du vil med det første sandsynligt blive buden til Bal paa Hovind. Glem ikke at give mig Rapport herom. Vær paa Din Post mod ethvert fiendtligt Angreb paa Dit uerfarne Cadethjerte; der gives et Par brune smaae Øine, som før heroppe har bragt 2 unge Lieutnanter om deres Roe. Foragt ikke dette Raad af din meget ældre og temmelig verdenserfarne

Søster Camilla.»