-
Camilla Wergeland er så nervøs for at brevene hennes skal komme på avveie. Samtidig er hun også klar over at de er av stor verdi. Hun skriver til Emilie Diriks: «Gjemmer Du mine Breve? Hvis Du giør det, tænker jeg ofte! og naar Du i senere Aar gjennemlæser dem, vil Du da ikke paa nyt opleve den svundne Tid; Ord glemmes snart, men Breve have en besynderlig vækkende Kraft, det er en egen besynderlig Følelse at læse Breve, hvis Eier ligger i Graven. Skulde dette usle Papir overleve den Haand der har lagt det sammen?
