Søren Kierkegaard og hans bror Peter mottar i dag et brev fra sin tante

Søren Kierkegaard og hans bror Peter mottar i dag et brev fra sin tante Else Pederdatter Kierkegaard. Det lyder slik:

«Ærede kjære Broder-Sønner! Eders Ærede Skrivelse af 12 August D: A: haver vi med Glæde Modtaget; Meest med Taarer i Øiet, med et Længselfuld og Beklemt Hjerte Læst samme. Da vi deraf seer, det rørende Tidende, at min kjære, nu Salige Broder, den ædle Olding ved Dødens Budskab nu er hensovet i Herren. Rørende og Længselfuld er den Tanke for mig, ja ikke allene for mig, men ogsaa for min Mand, Datter og Svigesøn, at min kjære Broder nu ikke meere ere til her paa det Jordiske og at hans Legeme er givet til Gravens Tause gjemme. Men ved den skjønne Trøst som de kjære Brodersøn i Deres ærede Skrivelse har givet, at jeg om en Liden Stund næst Gud, kan vendte at see ham Forklaret i et Bedre Fædreneland: den Tanke trøster og Beroliger nogenlunde vort Længselfulde og Beklemte Hjerte. Fred være med hans Støv den Ædle hensovede, Gud glæde hans Sjel i det Høie, dertil vil vi Haabe, dertil vil vi Bede, dertil vil vi Bønfalde den Algode at samles. Takket være de kjære Brodersønner, for den Blide Tilbud at Di som min kjære Broders to Sønner, og eneste Levende Børn vil erstatte mig hvad Hjelp jeg af og til kunde have haft af min kjære Broder. Thi det tydelig Viser at Di er Begavet med den sande Velvilligheds Aand ligesom Deres kjære Fader og Moder, og tillige at Di haver Frelserens de herlige Ord for Øie hvori han siger, »hvad i haver gjordt mod en af disse mine mindste Brødre, det haver i gjordt mod mig.« Hvad vidre min Skrivelse Angaaer, da er min hjertens Ønske, og Venlige Begjering til Dem, hvis Leiligheden nogenlunde vil tillade Eder det: at gjøre en Reise her over til Jylland for at Besøge os, thi det vilde dog være mig med heele Familie uudsigelig Kjær, at see og Tale med Eder, det kjæreste og Dyrebareste Klenodie min kjære Broder efterlod sig herneden. Min sidste Brev til Deres kjære Fader, kom formodenlig forsildig, men jeg venter Di har bekommet det. Havde Veien ikke været saa Lang, havde jeg gjerne ønsket et Lidet stykke af hans efterladenskab, til et paamindelse efter Ham. Dernæst Bedes De at hilse Deres Svogre og elskte Smaae, men især være De kjære Broder Sønner Bege, hilset paa det venligste fra mig, min Mand, Datter og Svigesøn. - - -

Deres hengivne

Else Peders Datter

E Sk:

Jeg ønskede meget gjerne at vide noget om Eders Forfatning, hvis Tiden nogenlunde vil tillade Eder at Skrive»