I København utkommer dette året en stor medisinsk oppslagsbok, Haandbog i Therapien. Forfatteren er Oluf Lundt Bang.

I København utkommer dette året en stor medisinsk oppslagsbok, Haandbog i Therapien. Forfatteren er Oluf Lundt Bang, som er huslege i familien Kierkegaard. I den kan man lese at onani kan være årsak til hypokondri, lammelser, impotens, hodepine, hårtap, matthet, sløvhet, vekttap, synssvekkelse, svimmelhet, melankoli og i graverende tilfeller selvmord. Man kan gjenkjenne en onanist på disse kjennetegnene, kan han fortelle: «Sløvhet i uttrykket, skulende blikk, blå ringer under øynene, behovet for å være alene, å ikke ønske å delta i andre barns lek. Og behandlingen går ikke ut på å være sammen med kvinner - det vil bare hjelpe i begynnelsen. Snarere må onanisten stå opp tidlig om morgenen, noen ganger om natten, når man fornemmer at en ereksjon nærmer seg. Man må engasjere seg i utmattende arbeid i friluft, kalde bad om sommeren ved stranden, om vinteren må man ta styrtebad. Man må passe på å ikke gå med for stramme klær, og for all del ikke sove på ryggen. Man kan spenne på seg et belte som presser mor den nederste delen av ryggen og gjøre det vanskelig og ubehagelig å finne en behagelig stilling i sengen. Eller man kan putte lemmet og testiklene 3-4 ganger daglig noen minutter i kaldt vann.

 

I kapitlet om hysteri kan man lese dette: «Anomalie i Nervesystemets Virksomhed at enhver

 

Slags, der uden eller med kiendelig Aarsag, kommer i kortere eller længere Anfald, pludseligt eller efter foregaaende Ildebelindende, Uroe, Mathed, større Ømfindllighed i Sind og Skind, der kan være tilstede under hele Mcllemrummet. Der gives neppe noget sygeligt Tilfælde i Nervesystemet, localt

 

eller universelt, fra den tilsyneladende Død til den ubetydeligste Smerte, Krampe eller Lamhed, som jo saaledes kunne fremtræde i Modersygen, vexlende Sæde og Form; dog synes enkelte Nerver eller Nerveparlier fortrinlig at lide og frembringe forskiellige Tilfælde. Saaledes ere hyppige: Fornemmelser i Brystet, som om det sammensnørtes eller som en Kugle løb op i Halsen, - Globulus hystericus, klingende huul Hoste, Skrig, Stumhed, Latter, Syngen, Hulken, Gaben, Angst, heftig, uordentlig Hiertebanken, Besvimelse; fornemlig i Underlivet: Hikken, Smerter i Maven eller i venstre Side

 

uden Aarsag eller af visse Spiser, især sure, eller af Thevand, Tørst, Sult, Halsbrynd, Brækning af Alt, hvad der nydes. Opblæsning, Rumlen, som kan høres langt borte, Vandtrængsler,rigelig vandagtig Urin, forøget Kiønsdrift; i Hovedet: forskiellige Tilfælde i de indre og ydre Sandser, Bedøvelse,

 

Vildelse, Gaaen i Søvne, - Somnambulismus. Smerter i den halve Deel af Hovedet eller paa et enkelt Sted, især i Issen,- clavus hystericus, Anomalier i Synet, Hørelsen o. s. v. Smerter i Ryggen ofte paa et enkelt Sted, der ikke taaler Berørelse; i Lemmerne: deels Smerter, deels og især Kramper,

 

sielden uden Bevidslhed, locale eller universelle, Følelse af Mathed, som synes at giøre enhver Bevægelse umulig, Hyperæslhesic , Paralysis, Anæslhesie. Anfaldene, under hvilke Hænder og Fødder ere kolde, Pulsen lille og sammenlrukken og, hvori et enkelt eller flere af ovennævnte Tilfælde pleie at være tilstede, komme enten uden eller med synlig Grund, sielden til bestemte Tider, vedvarende

 

i Minutter eller Timer. I Mellemtiden er Sundheden sielden fuldkommen, Sindet let bevægeligt, angribes stærkere end sædvanligt af de übetydeligste Aarsager, vækkes til de heftigste Lidenskaber i enhver Retning, for hvilke den altid svage Villie ikke kan sætte Skranker, og som ofte kunne

 

udarte til brødefulde Handlinger eller idet mindste til de forskjelligste , tidt vexlende Luner og forkierte Foretagender.

 

Taarer flyde strømmeviis af Sorg og Glæde ved rørende Romaner og Skuespil ; en simpel Hudberorelse f. Ex. af Lægen, der føler Pulsen, et Skrakl af en Bøsse, Synet eller Lugten af Ting, som ikke angribe Andre, Nydelsen af ellers uskadelige Sager, den ubetydeligste Modgang eller Modsigelse, Berørelsen eller blot Nærværelsen af en kiær Gienstand, kunne fremkalde Anfaldet. Aabningen er næsten altid træg, Temperaturen uordentlig, oftest Følelse af Kulde især i Fodderne,

 

med en vexlende Blussen i Ansigtet; Mathed og Magerhed ere ikke umiddelbare Følger af Sygdommen, thi selv hvor denne bestaar i enten Mangel paa Appetit eller Brækning i Uger og Maaneder, forandres derved sielden det gamle Huld.

 

I Sexualsyslemet , der antages for Sygdommens almindeligste Udgangs-Punkt og som har givet Anledning til dens Navn, er enten intet Anomalt tilstede, eller der kan være meget saavel dynamiskt, som materielt. Smerter ved Tnk især i Lyskerne, hvor Æggestokken har sit Sæde, usædvanlig Ømfindtlighed, forøget Kionsdrift, Feil i Menstruationen, under hvilken undertiden Anfaldene ene vise sig, hvidt Flod, Desorganisalioner, forkiert Leie, eller Følelse af Nedsynkning,

 

som endog kan giøre Gangen umulig uden at Undersøgelsen opdager nogen betydelig Afvigelse, Svangerskab, Fødslen ere ofte samtidige med Sygdommen, som Complicationer eller Aarsager. Der er en Hysterie, hvor Anfaldene ere umærkelige, hvor Sygdommen bestaaer i en jevn Liden af enkelte Organer eller hele Legemet, de heraf angrebne kaldes nervøse, og befinde sig som oftest værst om Morgenen, bedre omAftenen.

 

En for sig, uden andre hysteriske Tilfælde, enestaaende Form er Catalepsis, en bevidst- og følesløs Tilstand, hvor Lemmerne modtage og beholde den Stilling, som gives dem af en Anden, eller hvori de vare, da Anfaldet begyndte. ErStillingen altfor ubeqvem, forandrer den sig lidt efter lidt til

 

en bcqvemmere; vil en Anden forandre den, skeer det ogsaa langsomt, men let. Spisen kan ikke tygges, men sluges undertiden helt, nåar den puttes i Munden. Paroxysmen kommer kun et Par Gange, eller hyppigt, men varer da kort, oftest i Minutter og Timer, sielden i Dage og Uger; den kan

 

være, som lignende Nervesygdomme, forstilt.

 

Sygdommen findes kun hos Fruentimmer, begynder ofte med og under Menstruationen , sielden ved dens Ophør, der oftere giør Ende paa den hidtil værende Tilstand. Til Udviklingen bidrager en forkiælet Opdragelse, for streng eller for slåp ; en Levemaade , hvorved Legemet er for uvirksomt, Siælen fortidlig anstrænges, Phantasien og Videnskaberne gives et for vidt Spillerum, en feil Retning ved Roman-læsning, slet Omgang; Ophold i slet, for varm Luft; uhensiglsmæssig Paaklædning, Pelsskoe hiemme, Silkeskoe paa Gaden, nogen Nakke og Barm, lang Søvn i Fiærdyner o. s. v.

 

Den opstaaer forresten af de almindelige Aarsager, er som oftest indirect, Følge af svækkende Potentser og Sygdomme:Blodflod, langvarig Diegiven o. s. v. Den har sit Udspring snart i Central -Organerne , snart i Peripherien, saa vel den ydre som den indre, i Tarmkanalen af Galde, Syre

 

og andre Ureenligheder, der, trods den daglige Aabning, der kunne samle sig, især af Orm, saavel Bændel-Orm, som fornemlig Ascarider, der mindst lægges Mærke til af den Syge og destomindre bør glemmes af Lægen; i Nyrerne, hvor en Steen, som ikke kan komme ud, undertiden istedetfor den sædvanlige sympathiske Brækning fremkalder hysteriske Tilfælde, desto langvarigere, jo mere skiult Aarsagen er; i Sexual-Organerne, hvor flere Anomalier ([a) bemærkes, der staae i causal Forhold til Sygdommen, fornemlig Svangerskab og Menstruation ; for hyppigt Samleie, hvor intet Svangerskab

 

finder Sted; en, i Forhold til Vane og Individualitet, ikke tilfredsstillet Kiønsdrift f. Ex. hos Enker; Onanie er en meget hyppig men ikke let opdagelig Aarsag, til hvis Kundskab man med største Forsigtighed maa soge at komme enten igiennem Moderen eller ved Spørgsmaal om der ikke mærkcs

 

Kløe paa disse Steder, og et samtidigt Blik i det ofte indfaldne Øie, paa den blege Kind, hvor man let seer om Spørgsmaalet bliver forstaaet. Som de fleste Nerve -Sygdomme staaer denne i nærmere eller fiernere Forhold til flere Dyshæmier,blandt hvilke især maae bemærkes den rheumatiske, srophulose og chlorotiske.

 

c, Flygtige, omvandrende, foranderlige paroxysmeviis optrædende ere vel de hysteriske Tilfælde, og derved kiendelige, men de kunne ogsaa deels som Smerter, deels som Kramper i indre Dele vare længe og ikke skifte Form, under disse Omstændigheder kunne de ligne flere andre Sygdomme;

 

Smerterne forvexles med rheumatiske, især nåar de ikke sidde i Organer, som de ere vante til at angribe, men i Extremiteterne ; ofte antages ogsaa rheumatiske Smerter i de indre Organer for hysteriske, naar de angribe Frue timmer. Undertiden kan dens vedholdende Sæde i det enkelte

 

Organ, antages for chronisk Betændelse, Desorganisatin, Anomalier i Leiet; Kramperne for virkelig Epilepsie, hvori dog den fuldkomne Bevidstløshed er det Characteristiske, Hvad der fornemlig maa hielpe til Diagnosen, er, foruden de sædvanlige Tegn Tilfældenes Vexel . saaledes at den ene Form afvexler med den anden, Krampe med Lamhed, Brækning med Hoste o. s. v., og hvor den ikke finder Sted, deres Opkomst efter andre hysteriske Tilfældes fuldkomne Forsvinden, det arvelige Anlæg, samt Lægens skarpe Blik paa Personerne og Forholdene; derved kan ogsaa den forstilte Hysterie lettere opdages end ved Manglen paa de Symptomer, der antages for characteristiske uden at være det, da de ofte savnes, men dog hvor de lindes kunne benyttes, nemlig kolde Fedder, lille Puls, rigelig

 

og vandagtig Urin, det hysteriske Søm eller Kuglen i Halsen.

 

Vigtigst til en nogenlunde rationel Behandling, er det at kiende Udgangs - Punktet for de consensuelle eller antagonistiske Tilfælde, hvoraf Hysterien især bestaaer. Det Centrale er sæd

 

vanligst i Rygmarven , hvor et ømt Sted paa Rygraden kan undertiden bestyrke Diagnosen, det Peripheriske er som oftest Sexual-Organerne; til at faae Vished herom fordres en nøiagtig Examination om disses Tilstand under Menstruationen, under Samleiet, om en usædvanlig Lyst eller Ligegyldighed eller Smerte derved er forbundet, om Excretionerne derfra, om andre Fornemmelser, der give Anledning til en Exploralion, hvorved deels organiske, deels mechaniske Feil ene kunne

 

opdages, undertiden et skiult Svangerskab. Man maa imidlertid heller ikke glemme de øvrige Organer, hvis sygelige Tilstand kan være skiult under de hysteriske Tilfælde; overalt maa Lægen have sin Opmærksomhed henvendt, for om muligt at opdage det rette Udgangspunkt.

 

 

 

d. Anfaldenes Varighed er meget forskiellig, ydre Kramper og Besvimelser gaae tidt over efter Minutter, de andre Tilfælde kunne vedblive i Timer, Dage, Uger, Maaneder, ja Aar, dog remitterende og intermitterende, inden deres pludselige Vexlen med andre hysteriske Symptomer afslører Sygdommens Natur; de komme uregelmæssigt undertiden flere Gange daglig, sielden til bestemte Tider, de undtagne, som er bundne til Menstruationen; de gaae lidt efter lidt over eller pludseligt, undertiden med ydelige Griser, Taarer, Urin, Slimflod fra Kiønsdelene. Selv de tilsyncladende farligste Tilfælde behøves ikke at frygtes for i denne Sygdom, der aftager med Aarene og ofte ved Men

 

struationens Ophør, ikke let gaacr over i andre, og ingen umiddelbar Indflydelsc har paa det i andre Henseende, sunde Individ, der kan beholde sit blomstrende Udseende, og hvis Liv ikke derved forkortes. Hvis Aarsagerne ikke kunne opdages eller fiernes ere de antihysteriske Midler vel istand til at dæmpe Tilfældene, men de komme let igien; de der fremkaldes af Svangerskab vare forskielligt.

 

 

 

e. Aarsagerne maae fiernes og den i Nervesygdomme almindelige rationelle Cuur, hvis det er muligt, anvendes. Der maa nøie lægges Mærke til Dyshæmierne, hvormed den staaer i Forbindelse; de Midler som bekæmpe disse, ere ofte bedst istand til at hæve Hysterien, enten alene eller i For

 

bindelse med dem, der virke mere umiddelbart; de antirheumatiske, antiscrophuløse og antichlorotiske Midler ere i denne Henseende fortrinlige. Saavel med Hensyn herpaa , som og

 

paa Sygdommens hyppige Charactecr af debilitas irritabilis er Jern et af de fortrinligste Midler ene eller i Forbindelse med China og den styrkende, nærende Diæt. Hvor Congestioner og Fuldblodighed synes at være Aarsagen, kan den antiphlogistiske Behandling være gavnlig, dog kun i sidste Tilfælde Aareladning, i første derimod Igler paa det Sted , hvor Congestionerne og Udgangs - Punktet antages at være; et saadanl Sted er oftest Rygraden , undertiden Æggestokregionen ; Ungu, stibiat. eller

 

Vesicat., bagefter anvendt , kan ofte giøre en fortrinlig Nytte og hæve en heel Række haardnakkede Tilfælde. Orm- og Steendrivende Midler virke undertiden gavnligt, og ligesom et Brækmiddel kan ved at udtømme en Mængde Galde hæve et eller andet hysterisk Tilfælde, som har modstaaet alle andre Kunstens Angreb, saaledes ere stærke Purgeer-Midler undertiden det bedste og maae altid benyttes i Begyndelsen, om kun een Gang, for at rense Tarmkanalen, undertiden ere alle Midler unyttige før en mulig tilstedeværende Deviation af Uterus hæves.

 

De egentlige antihysteriske Midler ere mangfoldige og kunne anvendes snart enkelte, snart indbyrdcs blandede, snart forenede med Midler, passende til Complicationerne, deraf de mange forskiellige Sammensætninger, der ansees probate. Der maa tidt vexles, inden man trøfler det rette, og ikke maa man glemme Idiosyncrasien , der hos Nogle giør det uvirksomt eller skadeligt, som hos Andre er gavnligt. Det der virker godt mod een Form, til een Tid, paa eet Sted, svigter undertiden paa et andet; en ringere Dosis virker hos Een, en Anden maa have den 3-4 Gange stærkere, hvis den skal hielpe, altsaa er det gavnligt at stige. Ligesom Lægen maa bruge sin Skarpsindighed i Valget af Mcdicamenterne, maa han væbne sig med Taalmodighed under Anvendelsen og Behandlingen af det hysteriske Fruentimmer, for hvis Luner han allermindst kan gaae fri. Det er derfor ikke muligt at

 

ordne de antihysteriske Midler efter deres større eller mindre Virksomhed.

 

Hvor Anfaldene ikke ere for heftige, langvarige, smertefulde, bruger man helst den esspectative Methode, da man ved at forstyrre den momentane Localisation for Nervesyste

 

mets universelle Liden, ikke bidrager til den radicale Helbredelse. Denne Liden er det man fornemlig i Mellem rummene maa bekæmpe ved Midler, som virke mod Hyperæsthesien eller Anæsthesien; det er den første, som under Anfaldene især fordrer Behandling, snart ved de almindelige, snart kun ved de, enkelte Nervepartier mcest tilsvarende, Midler.

 

Gummi Asæ foetidæ paa forskiellig Maade, 2-3 Drachmer i Clysteer virker hurtigst mod Anfaldene, --Ess. Asæ foetidæ eller Emuls. Asæ foetidæ ere vel kraftige, men übehagelige,

 

derfor Pillernc bedre, helst sammensatte, -Pilull. foetid. , Pill, antihyst. ; udvendigt Empl. foetidum. - Oleum Chaberti er maaskee kraftigere, men ogsaa værre smagende. - Rad. Valerianæ sylv. fortrinligt i enhver Henseende , især nåar der er Orgasmus eller Hyperæmie; i dette Tilfælde tilligemed kiølende Midler - Pulvis antispast. eller Inf. Valer.; Thea antihysterica , efter Omstændighederne c. Senna eller c. Cortice. •- Liqu. hydrocyanicus er i samme Tilfælde gavnligt. -

 

Meget kraftigt, men vel dyrt, er Castor, siber. , i dets Sted kan godt benyttes Castor, canad. -- Liqv. antihyster. - Moschus, Tinet, eller Pulver er i Anfaldene fortrinligt, ligesom Naphtha, Liquor anod., Liqv. nerv. - I Almindelighed er Opium og andre narcotiske Midler ikke saa gavnlige, men vel mod

 

enkelte Tilfælde. Som antihysterisk Middel kan ogsaa China virke, hvor alt andet slaaer feil - Pilull. chinin.

 

Den dyriske Magnetisme virker undertiden meget formildende.

 

Efter det forskiellige Sæde er Behandlingen forsaavidt forskiellig, som enkelte Nervepartier synes at paavirkes bedre af eet Medicament end af et andet. I Almindelighed be

 

handles de, som lignende, ikke hysteriske, Anomalier; Krampe,Hyperæsthesier, Paralysis, Anæsthesie i Sandse-Organerne eller Lemmerne, hæves ved de derimod sædvanlige Midler; hvor intet andet hielper, er en Indgnidning af hele Rygraden med Ungu. stib. og det derefter vidt og stærkt florerende

 

Udslæt ofte istand til at helbrede radicalt. Hvor fastsiddende eller flyvende Smerter kunne antages for tillige at være af rheumatisk Natur, bruges helst Liqv. antispastic. Den hysteriske Hovedpine taaler ikke narcotiske Midler, men fordrer Ro i enhver Henseende. -- Dysphagien vigcr gierne for Liqu. nervin. ; er der en chlorotisk Complication for Mixt. Ferri. comp. - Imod Hosten og Hikken hielper ofte bedst. Pulv. flor. Zinci med eller uden Belladonna. -- Hiertebankningerne vige for Pulv. refrig. c. Moscho eller Pulvantispast. eller Elix. acid. Halleri. - Mavesmerter og Brækninger, de heftigste og langvarigste Tilfælde, hæves, efter at Tarmkanalen er renset, næsten specifisk ved Pulv. Bismuthi, hvortil, hvis der er Forstoppelse, sættes Magn. calcin. I stedet for M. alba; Dosis maa forøges, indtil det hielper. Er dette, hvad sielden skeer, uvirksomt, forsøges Pilull. argent., Pulv. Car bon. Tiliæ] v. Salicis, Liqu. hydrocyan., Laud. liquid, og mod Brækningen alene, desuden knust lis, Scltservand,

 

Mixt. acida opiata; undertiden er et stort Plaster, •- Empl.de Galb. crocat, Empl. Manus Dei., Empl. foetid. eller Trækmidler det, der hielper tilsidst.

 

Smerten i venstre Side, som oftest Følge af Vinde og Forstoppelse, hæves ved Afføringsmidler. - Disse fordres ofte af den haardnakkede Forstoppelse, som undertiden ledsager Hysterien og ikke altid viger for de blot krampestillende Medicamenter. Da Tarmkanalens Nerver ofte ere ligesaa lunefulde, som de øvrige, virke de sædvanligt gavnlige Midler ikke altid. Hvor tillige er

 

Blegsot, anvendes med bedst Nytte Pilull. aloet. mart., stundom virke Pilull. Asæ foet. c. Aloe bedre; Oleum Ricini gives sikkrest, hvor der er Kneb og Smerte; Magn. calcin, i Peber myntevand, hvor der er Syre; ofte er Thea antihysterica c. Senna tilstrækkeligt ; forresten maae, hvor disse ikke hielpe,

 

benyttes andre af de mod constipatio alvi brugelige Midler. -

 

I Strangurie er ofte Tinet. Opii det bedste, i Uterin Smerterne Pulv. Stramonii eller Opiumsclysteer; -- i Hyperæsthesien under Samleiet kolde Doucher i Moderskeden, Sædebade, Indsproitninger med Emuls. Asæ foetidæ eller Mixt. mucilag. med Tinet. Opii gtt. XL.

 

Diæten er vel forskiellig efter Aarsagerne og Complicationerne, dog er ialmindelighed den styrkende (J3) gavnligst.Bevægelse og Legemsarbeide, helst i fri Luft under al Slags Veirligt, Strandbade om Sommeren, Styrte- og Douchebade om Vinteren, kunne ikke godt undværes; dertil undgaaes

 

alle de ovennævnte Aarsager, der vedligeholde og gienkalde den. Kun den Hysterie, der kommer af utilfredsstillede Længsler, bliver stundom bedre, naar disse ved et passende Ægteskab opfyldes eller Svangerskab paafølger, undertiden bliver Konen ikke friskere end Pigen.

 

Hvilke Bade- og Brøndcure, der ere gavnlige mod Hysterie, heroer ligeledes paa ndividualiteten og Complicationerne. De Svage og Blegsotige maae benytte Jernvandene : Spa , Pyrmont, Driburg, for de Fleste synes Eger-Franzens-Qvelle at passe; er Genital - Systemet Udgangs- Punktet, ansees Ems og Eger-Salzqvellc gavnligst; hvor en haardnakket Forstoppelse ledsager Sygdommen, vælges ofte med Held Marienbad, Kissingen eller Homburg; formodes en scrophulos Complication: Kreuznach, Ischl; en arthritisk eller lithisk: Carlsbad,Vichy o. s. v.; Undertiden er stadigt Ophold i et varmt Clima det bedste.»