Henrik Ibsens Peer Gynt utgis i København i et opplag på 1 250. Etter fjorten dager blir ytterligere 2 000 eksemplarer trykt. Det store salget skyldtes nok først og fremst den suksessen skuespillet Brand har oppnådd.
Peer Gynt skal komme til å bli det siste av Ibsens skuespill som er skrevet på rim. Ibsen har gitt det undertittelen et dramatisk dikt, og de fem aktene kaller han handlinger. Det er skrevet som et lesedrama, og er i første omgang ikke beregnet til oppføring på scenen.
Stykket har fantastiske elementer - i motsetning til de senere realistiske skuespillene han kommer til å skrive i årene som kommer. Siden skal Ibsen komme til å skrive dette om stykkets tilblivelse: "Efter "Brand" fulgte "Peer Gynt" ligesom af sig selv. Den blev skreven i Syditalien, på Ischia og i Sorrento. Så langt borte fra den tilkommende læsekreds bliver man hensynsløs. Dette digt indeholder meget, som har sin foranledning i mit eget ungdomsliv; til "Aase" har, med fornødne overdrivelser, min egen moder afgivet modellen. (Ligeså til "Inga" i Kongs-emnerne). Jordbunden har stor indflydelse på de former, hvorunder indbildningskraften skaber. Kan jeg ikke, omtrent som Christoff i Jakob v. Tyboe, pege på Brand og Peer Gynt og sige: "se, dette var en vinrus"? Og er der ikke i "De unges forbund" noget som minder om Knackwurst og Bier? Jeg vil ikke dermed stille stykket lavere; men jeg mener at synspunktet er blevet et andet, fordi jeg her står i et indtil kedelighed velordnet samfund. Hvad skal det så blive til, når jeg engang kommer helt hjem!"
Oslo, U. i. Henrik Ibsens skrifter.
http://www.ibsen.uio.no/BREV_1844-1871ht|B18701028PHa.xhtm og https://no.wikipedia.org/wiki/Peer_Gynt