Ludvig Alver er lettet over at Nils Fliflet på Hamar ikke er sint på ham likevel

I dag skriver Ludvig Alver dette i dagboken:
"Jeg hungrer, jeg tørster! Jeg er fattig, nøgen, elendig! O! denne ensomhed! Et sådant liv! Ak, hvor skal jeg hen! En sådan fortærende hunger! Nu er det ikke anger; nei, dette er hunger, nagende hunger efter livet. Det er ikke tvivl heller; ikke søgen og famlen; nei, bare hunger.

Har jeg nogensinde været ung. Jeg begynner at tro, at jeg aldrig har været ung; men så har jeg heller ikke levet, - nei, derfor hungrer jeg også.  (*De to foregående linjene har Amalie eller en annen markert med strek i margen*).

Jeg har haft brev fra Fliflet; det var dog godt; vred var han ikke; det var det slet ikke tale om; overskriften var en tilfældighed – han var så vant med i sine forretningsbreve at sætte adressatens navn først ."