Ludvig Alver skriver et dikt om Peter Hærem, som nylig er død

I dag skriver Ludvig Alver dette i dagboken:
"I går fik jeg underretning om at Hærem var død. Han var nylig udnævnt til sognepræst til Gjerdrum, følte sig lykkelig ved tanken om sin nye stilling og det rolige liv, han skulde leve på sin præstegård. Jeg har skrevet et digt over ham, som jeg vil indsænde til Fædrelandet.

Peter L. Hærem

Ham med vanvittig il

nu ramte dødens pil,

midt i dagens hede!

Der brast et troafst led

af varmest kjærlighed

i den stærke kjede

af ædle nordmænd, som

står spredte landet om! Mange venner græde.

*

Men som han elskede sit land og folk

og stred for sandheds alt med åben pande

og gjorde sig for andres nød til tolk

og viste vei mod evigehedens strande

slig som han stod i ånden lys og sund,

og barnetroens milde glans i øiet,

gred med de lidende i smertens stund,

var med de glade livsfrisk og fornøiet,

slik sank han med et smil i dødens favn,

da Herren kaldte, villig, glad og rede,

og efterlod et hæderssmykket navn

blant dem, som sørger over ham her nede

Lad så kun sorgens bud

gå over landet ud,

som dug fra himlen falde:

for hver en sjæl, som vandt

seir og hvile fandt,

Gud vil flere kalde!

(*så har han strøket over de følgende linjene*):
Hans død var skjøn og let!

Og slutter kjæden tret,

Trofaste hjærter alle!