Dato
12 januar 1882

Alexander Kielland skriver til Georg Brandes fra København, hvor han bor med familien. Han har lest Ibsens Gengangere, og stykket har gjort dypt inntrykk. Men kun fordi det får Kielland til å gruble over Ibsen selv: Om jeg hører til dem, Gjengangere har gjort et dybt Indtryk paa? - ja!

men mere som et Billede af Ibsen end af Livet. Jeg ved aldrig, at jeg saa stærkt og vedholdende har henført et literært Arbeide til Forfatteren; naar jeg tænker paa Gjengangere, tænker jeg hverken paa Fædre, Mødre, Sønner, Ludere eller Præster, men bare paa Ibsen. Denne Ophobning af Ræds-

ler interesserer mig - rent ud sagt - mindre for sin egen Skyld end for det

Indblik det giver mig i denne fine, forsigtige, dekorerede, lidt snobbede

Person, der ligesom Nora altid har gaaet med en hemmelig Lyst til at sige

"Pinedød" midt opi al Finheden, - og som nu har faaet Mod - Gud ved

hvorfra til pludseligt at skaffe sig Luft i et vildt Anfald. Thi i selve An-

faldet er der mere Vildhed end egentlig Kraft - synes nu jeg.

Sted
Tema
Korrekturlest?
Nei
Kilde

http://www.dokpro.uio.no/litteratur/kielland/