Amalie skriver til sink venninne Elisa Knudtzon: «Vilhelm stakkar er i Ems. Han er meget syg; lægen her frygtede for strubetæring. Maske tog han fell. Jeg tror han endnu kan ræddes fra denne forfærdelige sygdom.» Om sin mor Lovise kan hun fortelle at hun i sommer skal være sammen med Amalies sønner og Ludvig på Hvaler. Der er det fint å bade og fiske, de treffer kammerater fra Fredrikshald, og de kan ta små turer til Strømstad. Deres far vil ikke ha dem hjem i år, og det synes Amalie er like greit, for så blir det enklere for henne selv å komme til Bergen. Hun skriver: «Men nu måtte jeg til Bergen isommer. Jeg må have en mundtlig konference med gutternes fa'er. Det gjælder vor fremtid, min og gutternes. Jeg ska! bort fra Europa, bort for bestandig, og jeg må, må, må ha'e gutterne med. Det er derfor jeg har mod til at bekvemme mig til en mundtlig samtale. Om alt det skal jeg fortælle dig når vi ses isommer. For op til dig, kan jeg dog vel altid komme.»