Amalie Müller bekymrer seg for hvordan hun skal få plass til både isskapet og lintøyskapet sitt i den lille leiligheten hun og Erik skal flytte inn i i København. I Kristiania har alle isskap, hun kan ikke skjønne hvordan man klarer seg uten. Hvordan holder man maten frisk? Men Erik tror de godt kan klare seg uten isskap. Det er ikke så vanlig med slikt i København. Derimot vil ha gjøre sitt ytterste for å få husverten til å forstå at Amalie må ha svartmalte dører og vinduer i leiligheten. Han skriver - mens han tenker lengselsfulle tanker om henne: «Amalie jeg kan i dette Øjeblik ikke få din Huds yndig varme Farve ud af mit Hoved, Snak ud af min Sjæl, og «Sjælen hos en Elsker er i Blodet» - jeg skal gøre vor Vært det så broget at de sorte Vinduer og Døre må komme. Du Linnedskabet må vistnok stå i Gangen, sig mig nøjagtig hvor bredt det er, men husk det. Isskabet, Kære! Jeg tror Du bør sælge det. Køkkenet med Spisekammer ligger i Nord, ingen eller kun få Mennesker bruger Isskab hos os. Tilmed vil til Sommer Is ikke blive til at opveje med Guld, der har ikke været en Kvadrattomme Is endnu i Vinter i Danmark. Ja i Aften fryser det 1 grad, men det går vistnok snart over. Imorgen regner det formodenlig. Men sig mig alligevel nøjagtig Målene også Højden på Isskabet, mulig kan det anbringes i Spisekamret.»