Ragna Nielsen, som nå er 59 år gammel, utgir boken Norske Kvinder i det 19de Aarhundrede. I den skriver hun i åpningskapitlet: "Til Kvinderne i Aaret 2000. Da jeg var ung, interesserte jeg mig bare for Nutiden. Et Aar var en Uendelighed, mit Liv paa Jorden saa langt, at det ikke faldt mig ind at tænke paa Døden. Med voksende Selvbevidsthed kom Interessen for Fortiden. Hvorledes havde vore Bedstemødres og Oldemødres Liv været, hvad havde fyldt deres Liv, hvilke Tanker havde de tænkt, hvilke Følelser havde bevæget dem? Jeg søgte i Norges Historie for at faa vide det, men Kvinderne var der ikke. Det er Mændene, som skaber Historien; Kvinderne har tilsyneladende intet med den at gjøre. Derfor er Historien kun Mændenes Historie; Kvinderne er et Appendix, om hvem det stiltiende forudsættes - hvis Historikeren idethele skjænker dem en Tanke, hvad jeg ikke tror han gjør -, at de har tænkt, følt, ment og levet som Mændene i deres Land. Saa begyndte jeg at lede i gammel Literatur. Om Kvinderne ikke eksisterte hverken for sig selv eller for Historikerne, for Digterne maatte de dog være uun værlige. Men Tidens Kvinder fandtes ikke i Digtningen heller. Saa meget vidste jeg gjennem Familietradition om Slegtens Bedstemødre og Oldemødre, at jeg forstod, disse Digternes Fantasifostre havde intet med levende Kvinder at gjøre. Da først fandt jeg paa at gaa til de rette Kilder. Af gamle Kvinders Mund, af Dagbøger og gamle Breve var det muligt at faa et Billede af norske Kvinders Liv i den første Halvdel af det 19de Aarhundrede. Beretningerne var meget ensformige; Summen af det hele kan for de ubegavedes Vedkommende udtrykkes med Ordene : aandelig Sløvhed, for de begavedes med Ordet: Resignation. Det er vemodigt at tænke paa alle de gode spildte Kræfter. Men desto nødvendigere er det at vende Arbeide og Tanke mod Fremtiden. I Fremtiden kan ogsaa Kvinderne være med i Historien, hvis Kvinderne bare selv vil. Men vil de? Dette Spørgsmaal interesserer mig mere end noget andet paa Jorden. Norske Kvinder, som lever i Aar 2000, I vil kunne besvare det. Har norske Kvinder i det 20de Aarhundrede benyttet alle de Fordele, al den Adgang til Udvikling, som foregaaende Aarhundreder ikke bød Kvinderne, har de arbeidet sig ud af al Daarligheden i sin kvindelige Natur, arbeidet frem en Kvindetype, saa fuldkommen som Verden aldrig før saa? Har de ikke det, har de daarlig benyttet sin Frihed. Jeg tænker mig, at i det Aar 2000 vil det hænde, at en eller anden ung kvindelig Stipendiat til sit Arbeide faar Brug for gamle Bøger fra det 20de Aarhundredes Begyndelse. Hun reiser vist ikke i den Anledning i Sporvogn fra Homansby til Universitetsbibliotheket, hun. For modentlig sadler hun sin Lufthest, dreier paa en Knap og flyver til Bibliothekbyen ude i Asker eller Bærum. Blandt andet gammelt Skrammel finder hun ogsaa denne Bog. Hun blader, læser hist og her og smiler - det er saa morsomt gammeldags og aflægs altsammen, Tanker, Sætningsbygning, Sprogtone. Saaledes smilte jeg af det 18de Aarhundredes smaa Forfatterinder, af Madame Buchholm, "Nordens Sappho", og andre. Du maa ogsaa gjerne smile af mig, kjære Ven, men glem ikke mit Spørgsmaal. Ser du, jeg læste for nogen Tid siden i en Avis, at det var lykkedes en Astronom at opfange Lydbølgerne fra forskjellige Himmellegemer. Fra enkelte hørte han yndefuld Musik og sagte Latter". Hvad ved vi, om ikke du og jeg, naar ogsaa dit korte Jordeliv er endt, skal mødes paa Arcturus, lytte til den yndefulde Musik og tale sammen om alt, hvad vi oplevede paa Tellus. Og da maa du fortælle mig om Kvindernes Udvikling i det 20de Aarhundrede; jeg venter paa det med spændt og intens Nysgjerrighed. Og da skal ogsaa din og min Latter lyde ud i det uendelige Rum ; for Tellus gir unegtelig Stof nok til Latter."