Amalie Müller legger planer for en reise til Vestlandet med Erik Skram og andre venner

Brev 94.

Kr.ania 28de april. [1883]

Jeg har atter igåraftes fået et brev fra fru Sandberg, hvori hun bønfalder mig om at komme og besøge hende strax i maj; hun vil jeg skal svare strax. I ferierne er hun på landet med børnene, og det er ikke så nær at hun så godt kunde ta'e til byen for min skyld. Nu må du øieblikkelig sige mig om det var muligt for dig at ta'e din ferie i maj-juni, istedetfor juli-august, for hvis du kunde det, var det ligegodt vi reiste nu. Så mødtes vi i Kr.sand tilfældigvis, og kom sammen til Bergen.

Hos Sandbergs kunde du vanke hver dag, derom er ingen tvil; jeg tror vi kom til at være meget mere sammen på denne måde end om du ventede til Bøghs kom hjem, og skulde holde til væsentlig hos dem. Og der er morsommere nu i Bergen end i ferietiden, for da er alle mennesker borte og da øsregner det bestandig. Kom vi i ferien, så blev vi ganske anderledes splittet ad, du i Sogn med Bøghs, og jeg på andre kanter med Knudtzons og andre.

Jo mere jeg tænker på det, jo vissere forstår jeg at dette med at reise i maj såsnart det lod sig gjøre, og med at bo hos Sandbergs, vilde være den måde, hvorpå vi fik mest godt af hinanden. Til Bøghs kunde du sige, at du blev nødt til at ta'e din ferie tidligere end du havde tænkt at forskjellige grunde. Men hvis dette bli'er af, så gik det ikke an, at du kom til Xania, for nu er huset fuldt, og vi vilde ikke kunne være sammen som to elskende her hos os. Derfor måtte vi mødes i Kr.sand. Eller du kunde komme lidt før mig, og jeg ta'e af der og blive natten over i det samme hotel som du, og så reise afsted næste dag. Jeg venter et øieblikkeligt svar for at jeg strax kan sige fru Sandberg besked. Hvis du ikke kan, så er der naturligvis ikke tale om at jeg reiser.

Jeg elsker dig og sender dig mange kys.

Din Amalie.