Amalie Skram skriver hjem til Erik Skram om jakten på støtte til sin stipendsøknad i Kristiania og bringer siste sladdernytt om Oda og Christian Krohg.

Kristiania 11te april [1889]

Min kjære, søde, snille mand, her er jeg endnu. Jeg fik sikker underretning om at ansøgningen om stipendiet skulde indleveres inden denne uges udgang. Thomsen havde sagt at jeg absolut måtte ha anbefaling fra Skavlan og helst fra Schjøtt. Og så bor disse mennesker så uhyre langt udenfor byen, så Du kan ikke tro hvad tid det tar. Idag har jeg vært hos Hartvig Lassen; han var uhyre elskværdig – han er en af kommitémedlemmerne, – men tænk han havde læst Lucie og Constance, men ikke Hellemyrsfolket. Jeg sa da, jeg vilde sende ham dem om han så vilde læse dem. Nu har han fåt dem. Jeg bad ham sige mig ærligt om der ingen chance var for mig, da jeg i så fald vilde rejse straks til Kongsberg og ikke spilde tiden. Han sa, at jeg burde søge, – der var stor chance. Men jeg måtte absolut gå til den «Sortgule». Så var jeg hos Skavlan. Han mente at det var aldeles forgjæves. En som jeg, fik aldrig stipendium under dette regimente. Senere fik jeg det sikkert, men bare ikke nu. Men til Sverdrup måtte jeg gå, sa han også. Så gik jeg til ham – åh, Du aner ikke for strabadser jeg har havt at gjennemgå, for de er naturligvis aldrig hjemme og så går jeg og slænger i gaden og venter på dem og går op igjen – igår var jeg hos Schjøtt, hvis anbefaling det efter sigende er meget vigtigt at få, men han var ikke hjemme. Han bor næsten en mil borte fra byen og jeg gik tilfods frem og tilbage for billigheds skyld. Og jeg er bleven så frisk, så frisk heroppe. Sover som en sten og har det udmærket. Den Sortgule var prægtig – og tænk han havde læst både Sjur og To Venner og fandt dem gode. Constance syntes han også var meget talentfuld, men han likte ikke retningen. Også ham bad jeg sige mig ærlig besked, – «jeg vilde være ham taknemmelig om han sa sandheden», men han endte med at sige: «Søg frue! Men søg både statens og Schäffers. » Efter dette kan jeg ikke la være at søge men så må jeg bli her til på lørdag. Jeg skal tale med både Drolsum og Bang  (resten af kommiten[)] og få anbefalinger fra Skavlan og Schjøtt (Skavlan bare skriver jeg til) og så skal ansøgningen skrives. Sverdrup sa også den måtte være indgit i denne uge. Naturligvis får jeg alligevel ingenting, men alle siger at jeg bør søge alligevel, for det hjælper på næste gang.

Sig til Nils Collet Vogt at alt hvad han har fortalt om Krohg er løgn, lutter løgn og sludder. Krogh [sic] er bedre og kjækkere mand end nogensinde, men hans kone er frugtsommelig og rasende styg, men elskværdig.

Farvel min kjæreste, mit bedste i verden. Hils gutterne fra

Din Amalie.

I fykende hast for posten går straks.

[Tilføyelse på første side]:

Teaterbrevet kommer snart.