Erik Skram er tatt opp som medlem i den danske Kunstnerforeningen

Mandag Aften

[7/5/1883]

Min egen Amalie, jeg sad igår hjemme hele Dagen, og var «fornærmet» – lige som hin Nat i Lænestolen. I den Stemning kunde det naturligvis ikke falde mig ind at skrive, Du skulde dog også føle, hvad det var ikke at få Brev den rette Dag. Ak nej, i Grunden var jeg slet ikke fornærmet, kun skuffet, og da min Uge ikke havde bragt mig noget som helst af Interesse, morede det mig at spille krænket Ægtemand. Du søde, hvor jeg alligevel var glad og lykkelig ved Dig og ved Tanken om Sommeren. Bogstavelig Amalie, jeg lever kun på mit Besøg hos Dig. Alt løber næsten uænset forbi mig medens jeg venter. – Jeg kan nu for Resten dårlig forstå, at Du kunde glemme at skrive, Du tossede Menneske, jeg troede, at Du vilde opsætte at sende Brev, til mit Svar om den nye Plan for vort Møde var kommet Dig i Hænde. Det gik mig for øvrigt Lørdag Nat, da jeg kom hjem, helt raffineret ubehageligt. På mit Bord lå nøjagtig som sædvanlig et firkantet Brev, jeg kunde se det inden jeg tændte Lys og tog det med ind i Sovekammeret. Så tændte jeg Lys og så et Brev med min egen Bys dumme Frimærke – det var virkelig temmelig afskyligt. Jeg smed det hen på en Kommode og gad ikke røre ved det mere ved denne Lejlighed. Igår morges så jeg så, at det var en fuldstændig ligegyldig Underretning. Ak Du søde – godt var det, at jeg hurtig havde min Forklaring til rede på intet Brev at få. Jeg fandt den ganske vist ikke fyldestgørende men den lod sig dog høre. Havde jeg tænkt mig, at Du sådan uden videre kunde glemme mit Søndagsbrev fra Tirsdag Aften og det på ny ventede Svar – jeg havde Samvittighedsnag ved, at jeg måtte vente til Tirsdag med at skrive – så havde min Stemning formodenlig haft sin Tilsætning af Bitterhed. –

– Kl er 11 ½ i dette Øjeblik kom en Deputation fra Kunstnerforeningen for at melde mig, at jeg efter en umådelig Kamp ved Ballotering var optaget i Foreningen. Forrige Mødedag var jeg faldet med nøjagtig 1/3 Stemmer imod. Det er Politik. De gamle havde rottet sig sammen for at undgå det literære Venstres Indmarch. Nu havde man haft Generalforsamling havde omstyrtet den forrige Ballotering holdt Taler som man var gale og med et umådeligt Overtal var min Optagelse sat igennem – kun 12 havde endnu fastholdt Afgivningen af sorte Kugler. De vilde øjeblikkelig have mig med op i Foreningen for at gøre Stads af mig. Denne Gang var jeg glad ved min sene Travlhed, jeg kunde med Sandhed sige, at det var mig umuligt at gå fra Kontoret. Nu må jeg også sige Dig God Nat der ventes på mig.

Din Erik