Nicolai Wergeland sitter på prestegården og skriver til sin datter Camilla i Danmark. Brevet forteller mye om forholdet mellom dem, og om hans håp og forventninger for henne.

Nicolai Wergeland sitter på prestegården, hvor det nå bare er han, hans kone Alette og deres eldste datter Augusta som er hjemme av familiemedlemmene, og skriver til sin datter Camilla, som går på skole i Danmark. Brevet forteller mye om forholdet mellom far og datter, og om hans håp og forventninger for henne. Han skriver:

«Kjære Camilla, meget elskte Datter

Dine to sidste Breve, det af 25. Sept. og det tydske af 26. October have foraarsaget baade mig og Moder og alle dine Sødskende stor Glæde. Den detaillerede Underretning om din Helbredstilstand, jeg fandt i det første, bidrog meget til at berolige mig i denne Henseende. Saa nøjagtig maa du da ogsaa for Fremtiden være, om nogen Upasselighed skulde ind treffe. Men give Gud at du herefter stedse maa fattes Materie til Underholdning paa denne Maade. Dog, siig mig i det næste, om du endnu plages af den Syrlighed i Maven og det deraf følgende besynderlige Liebhaberie, som her hjemme.

Du siger, jeg kan ikke andet end finde din Hjemvee naturlig o. s. f. Vist nok finder jeg den naturlig, min kjære Camilla, og undrer siet ikke over, at du, som jeg og som enhver anden har følt denne Vee. Men den gaaer over. Den er allerede gaaet over; ikke sandt? Det kan ikke mere kaldes en Vee, men en mild Længsel, som opstaaer ved Tanken om Fødelandet, blandet med Glæde ved Haabet om at see det igjen.

Med inderlig rørt Hjerte læste jeg dit sidste paa tydsk skrevne Brev. En Balsom for mig var det i flere Henseender. Dine fromme Ønsker for mig i Anledning af min Fødselsdag, de Følelser af Kjærlighed og Taknemmelighed du udtrykker saa vakkert - den over Forventning stigende Fremgang i det tydske Sprog, du derved lægger for Dagen, og den Beskrivelse du giver over din Sundhed og Tilfredshed - alt gjorde disse Linier til den kjæreste Skjenk du kunde byde mig paa min Fødselsdag, og har foraarsaget, at jeg virkelig var hjerteglad den Dag. Gud vil derfor velsigne dig. Ingen Kokosnød kunde smage saa god og være saa sød. -- Den du tiltænkte mig, er ikke ankommen. Den evige Nordenvind forhindrer alle Skibe fra at komme op til Byen, og imidlertid lægger vel Fjorden sig; thi vi har allerede stærk Kulde; men ingen Snee, intet Føre. Ogsaa vi ville gjerne af og til sende dig noget; men det har sine store Vanskeligheder; først herfra til Byen; saa en Lejlighed over Søen; saa fra Søen til dit Opholdsted igjen. For nogen Tid siden sendte vi nogle Mysoste, samt en lille Zephyr fra Augusta tilligemed Brev fra Moder og et tydsk fra Harald. Kom det i dine Hænder, saa meld det i dit næste.

Har du i de andre Gjenstande gjort forholdsmæssig Fremgang, saa har jeg al Aarsag at være fornøjet baade med Institutet og dig. Naar du skriver næste Gang /: og lad det ikke vare længe forinden, dog uden Skade for dine Forretninger :/ saa beskriv mig nøjagtig alt hvad du lærer, hvad enten med Haand eller Hoved, og alt hvad du bestiller hver Dag i Ugen. Det fornøjer mig at høre, at der kommer en indfødt Franchise til Institutet. Hende maa du holde dig nøje til, bemægtige dig hendes Tungemaal baade med List og Magt. Naar du har tegnet et Hoved eller et Landskab, saa send det hjem; men ikke uden det kan skee uden Uleilighed for dig. Du veed jeg er en Ynder af saadanne Sager. Har du en Aria, en Dans eller et lille Musikstykke, som er vakker, saa send Gusta det. Det vil fornøje hende. Øv dig ogsaa i at skrive Noder.

Fru Hafner baade den gamle og unge hilse dig, alle hilse dig og glæde sig over at det gaaer dig vel. Hendrik er nu inde i Cstiania ved Universitet. Moer, Gusta og jeg ere ene hjemme, vi leve i Stilhed og Eensomhed hver Dag, og have langt fra ikke saa stort og behageligt Selskab som du; men vi ere fornøjede, og Gud skee Lov, friske allesammen. Gud tage dig i sin faderlige Beskyttelse, og forhjelpe dig til fremdeles at voxe i alt hvad som giver Yndest og Naade for Gud og Mennesker.

Saa beder for dig bestandig din kjærlige Fader N. Wergeland

At du har skrevet Fru Herre til behager mig meget; lige som det og er meget vel, at du paa andre Maader viser dig erkjendtlig. De to smaa Vestindianerinder, som have foræret dig Kokosnødden sige du Tak fra mig. -.»