Søren Kierkegaard er blitt satt til å kopiere et brev som hans far Michael har skrevet til Sørens bror Peter, som bor i Berlin, på Unter den Linden. Farens brev er fullt av råd og forordninger med hensyn til hvordan Peter skal ordne sine finanser, og hvordan han skal forholde seg til det å oppsøke viktige personer som kan være nyttige med hensyn til karrieren, for eksempel med å hjelpe ham med hans avhandling i teologi, som Peter arbeider med. Søren kan ikke unngå å legge merke til farens skarpe kommentar om ham selv, -- og han finner sitt snitt til å tilføye noe selv i brevet, som altså blir et brev med dobbelt avsender.
Faren skriver blant annet: «Med Søren ved jeg ikke hvordan det har sig; jeg kan ikke faae ham til at skrive Dig til; er det Aands Fattigdom at han ikke kan finde paa noget at skrive, eller barnlig Forfængelighed at han intet vil skrive uden hvad han kunde vente at faae Roes for, og da han ikke er sikker i sin Sag i den Henseende saa vil han heller intet skrive?
Jeg maae slutte, thi Du seer nok paa mit Skrivt at jeg kan ikke skrive mere. - Du hilses kiærligst fra Dine Sødskende, Lunderne, min Fætter og hans Familie; men især fra Din gode Moder og mig Din hengivne Fader M P Kierkegaard
P. S. Just som Søren er i Begreb med at føre dette Brev ind i Copiebogen faar jeg et Besøg af Lorentzen, som bad med megen Magtpaaliggenhed at hilse mange Gange fra ham. Jeg (Søren) skriver snart til Dig for tillige at gjendrive Fader.»
København
