Dato
23 mai 1835

Camilla Wergeland står tidlig opp og rir inn til posthuset på Eidsvold med et brev hun har skrevet til sin venninne Emilie Diriks. Hun elsker å ri. Hun beskriver seg selv lattermild i brevet hun har skrevet: «eg er en stor Elsker af at ride, synes Du ikke Du kan i Aanden see mig saaledes trave hen ad Lande veien, paa et efter Plougen dygtigt udmagret Øg, i en gammel Bombasies Kjole, og en Hat som ved Tid og Øvelse har faaet en fuldkommen landlig Naturlighed o nei, hold Din livlige Indbildningskraft lidt i Tømme, Du ved jeg efterstræber Smukhed i Form, der maaskee undertiden udarter til Pedanterie, og saaledes er det virkeligt et ædelt Best jeg rider paa, og hvad Ridedragten anbelanger, da er den saa elegant som man kan ønske eller ikke ønske sig til ikke at møde en eneste Sjel. Naar Du og Natalia kommer op til mig, maae og skal I ride, jeg har virkelig et saa ømt menneskekjerligt Gemyt, at jeg ikke skulde unde Andre noget der foraarsager mig en Glæde. Af al Slags saakaldte Fornøielser er det virkelig den der meest satisficerer, omendskjønt den nydes allene og uden Selskab, og dette beviser synes mig dens Værd, da de fleeste andre Adspredelser ikke have noget Tiltrækkende for sin egen Skyld, men for det Selskabs Skyld man nyder dem i. Vist er det, at jeg føler mig aldrig lettere, aldrig mere poetisk stemt, end nåar jeg paa et saadant stolt Dyrs Ryg gjennemskjærer den friske Mailuft; man skal ikke see ned men opad! og da lader den bølgeformige Bevægelse, den kjølende og milde Susen en tilsidst troe at man ikke mere klæber til Jorden, men gjennemskjærer Ætheren, og man stirrer da did hvor Ens Længsel vinker; fjerne uopnaaelige Maal kan man da naae som man her paa Jorden kjender - til sin Qval - men lig Lyspuncter fjerne sig, jo mere man nærmer sig dem. - Maaskee det er dette Begreb om Fare, og Følelsen af Mod i os, der gjør en Ridetour saa tiltrækkende.»

 

Hun vil gjerne sy en pute av ullgarn til å legge i sofaen. Hun lurer på om det er mulig å få leid et vakkert mønster å sy etter. Hun tror det fins steder der man mot en viss betaling per dag kan få leid slik. I hvert fall er det dette noen har fortalt henne.

Tema
Korrekturlest?
Nei
Kilde

Collett, C., et al. (1930). Dagbøker og breve : [2] : Breve fra Ungdomsaarene / Camilla Collett. Oslo, Gyldendal.

https://www.nb.no/nbsok/nb/b3ab0f31ec00c7eb45e347d1ef3ddb29.nbdigital?lang=no#11