Henrik Ibsens stykke Kjærlighedens komedie blir sendt ut som Nytaarsgave til Illustreret Nyhedsblads Abonnenter denne julen

Henrik Ibsens stykke Kjærlighedens komedie blir sendt ut som Nytaarsgave til Illustreret Nyhedsblads Abonnenter denne julen. Styket blir skandalisert, og teateret våger ikke sette det opp.

Stykket ble påbegynt under arbeidstittelen «Svanhild» for to år siden, men enkelte ideer fikk Ibsen så langt tilbale som i som sommeren 1858.

I dramaet settes ekteskapet under debatt: Er det mulig for kjærligheten å overleve slike institusjoner som forlovelser og krav til god økonomi, forsørgelsesevne, og pakten de gifte inngår om evig troskap til døden skiller dem ad? Og mer spesifikt, kan diktergjerningens krav til ubunden frihet eksistere og trives innenfor rammene av et lykkelig familieliv?

Kunst skapes enten ved forelskelsens inspirasjon, slik Falk, Styver og den unge Staamand var bevis for, eller gjennom sorg, forsakelse, smerte og tap.

Siden skal Ibsen skrive om tilblivelsen av dette stykket:

«Til «Hjørdis» har jeg benyttet ?samme model, som senere til «Svanhild» i «Kærlighedens Komedie». Først da jeg var bleven gift fik mit liv et vægtigere indhold. Den første frugt heraf var et længere digt «På vidderne». Den frigørelsestrang, som går gennem dette digt fik imidlertid ikke hele sit udtryk forinden i «Kærlighedens Komedie».

- Denne bog gav anledning til megen snak i Norge; man blandede mine personlige forholde ind i diskutionen, og jeg tabte meget i det almindelige omdømme. Den eneste, som dengang billigede bogen var min kone. Hun er en karakter, som jeg netop behøver, - ulogisk, men med et stærkt poetisk instinkt, med et storsindet tænkesæt og med et næsten voldsomt had til alle smålige hensyn. Alt dette forstod ikke mine landsmænd, og jeg skøttede ikke om at skrifte for de karle. Så lystes jeg da i ban; alle var imod mig.»