Frits Thaulows far, apotekeren Harald Thaulow, kjøper en del av eiendommen Store Frøen i Aker og bygger et landsted der. Han gir det navnet Volvat, som er hans familienavn (etter den danske landsbyen Tavlov) skrevet baklengs. Thaulows tårn, bygget i stein, med en spiralformet trapp på innsiden, blir et kjent utfartssted. Herfra har man utsikt over Kristianiafjorden.
Som apoteker ved Løveapoteket er Thaulow svært velstående, og han er kjent som kunstmesén. Selv oversetter han flere skjønnlitterære arbeider fra dansk til tysk, og han pleier omgang med de mest fremstående vitenskapsmenn og kunstnere i Norge.
Siden skal forskere komme til å mene at det er Harald Thaulow som er en av modellene til Dr. Stockmann i Ibsens En Folkefiende. Foranledningen er en generalforsamling i Christiania Dampkjøkken, som Thaulow har vært med på å stifte, hvor han kritiserer driften ved kjøkkenet og får hele forsamlingen mot seg. Ibsen har vært en av husgjestene i Thaulow-familien.
Frits Thaulow kommer til å bli en av Amalie Müller (senere Skram)s trofaste venner, og det er i foreldrenes hjem hun kommer til å stifte bekjentskap med mange av tidens står ånder.
Frits kommer i en erindringsbok i 1908 komme til å beskrive miljøet han vokser opp i slik - i en form direkte henvendt til hans store ungdomshelt Bjørnstjerne Bjørnson:
«Løven», det gamle Løveapothek i Storgaden, var et Samlingssted for alt, hvad Kristiania i den Tid havde af Literatur og Kunst. Far var i mangt og meget en Doktor Stokman, en Reformator. Mange af hans Fremtidsplaner har naaet frem; men selv oplevede han ikke deres Virkeliggjørelse. Som Kemiker mere en fantasifuld Søger end en Undersøger, en Kunstnernatur i sit Hjerte og sin Smag. Han forstod at samle om sig de Mænd og Kvinder, der var rigest paa Hjertelag og Fantasi.
Du og Caroline blev snart Midtpunkte t for den lille Flok paa Løven. Mange og deilige er de Minder, som knytter sig til Eder i de gamle Stuer. Jeg husker godt sidste Gang, vi talte om alt dette. Mor levede endnu. Du kom kjørende op til hende i Vestre Aker. Du kom svingende op paa Gaarden med et eget Selveierudtryk. «Sæt Hesten i Solen,» raabte Du,» jeg har faaet Penge af Hegel, og nu skal den staa og hvile sig for min Regning.»
Det er noget af det morsomste, jeg har været med paa. Saa gik vi ind til de gamle Minder. Kan Du huske! Kan Du huske Aftenen efter Flagmødet, Sars's, Amund Helland, Storm og alle de andre. Larmen af Folkemassen, Kavaleriet i Storgadcn.
Far frydede sig, han gik omkring med et stille Haab om knuste Ruder, Mor, som var ræd., kunde ikke faa ham til at slukke Lysekronen, «de maatte jo have noget at sigte efter. « Du valgte undertiden Gutteværelserne til at ud arbeide Dine Taler. Gutteværelserne laa i Fløien ud til Gaarden. Du maatte have Din Spadsergang. Du skrabede næsten Haaret i Taget; men ellers var der godt Rum. Du var saa rasende paa Tærskelen, den gav et Hak i Tanken, sagde Du.
Du var valgt til Formand i Studentersamfundet. Der gik vilde Rygter om, at Dine mange Modstandere vilde pibe Dig ud og bombardere Dig med raadne Æbler. Du gik om Eftermiddagen frem og tilbage over Tærskelen, og jeg forstod godt, at Du var nervøs og ængstelig. Jeg forsøgte et beroligende Ord ; men det forstod du sletikke. Din Ængstelse var rent kunstnerisk. «Det er altid saa forbandet i Begyndelsen,» sagde Du, «den maa jeg altid være klar over -indtil Sveden springer ud gjennem Porerne, da gaar alt af sig selv.»
Studentersamfundet! Far vilde altid have tidlig Aftensmad. Alle Størrelserne op omkring Fars Sofa fik Beaf med Poteter; men nedover Bordet blev det skralere, Grændsen var Amund Helland. Efter ham blev det bare Smørrebrød til os Unge; men vi glemte snart alt, naar Din Stemme løftede sig til Forsvar for det, vi elskede og haabede. Efter Bordet satte Nils og Bredo Lasson sig til Pianoet og improviserede firhændigt; de lod Hændeme danse over hverandre, saa vi aldrig kunde linde ud, hvilke var Nils's og hvilke var Bredos. Knut og Brynjulf Bergslien trak Støvleme af og dansede Halling paa Huk i Strømpelæsten, Dølen kastede sig bagover iengabende Laner. Ungareren var himmelfalden af Forbauselse. Saa trak Far op Uret som Tegn paa Opbrud, og saa drog vi afsted til Studentersamfundet, hvor Du skulde indtage Din Formandsplads. Eyerczy var den uskyldige Aarsag til hin Aftens Glands.»
Kristiania
Thaulow, F. and A. Thaulow (1908). I Kamp og i Fest : Historier om ham selv og om andre. Kristiania, Gyldendal.