Friedrich Nietzsche utgir boken Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik der han behandler antikkens skille mellom det apollinske og det dionysiske

Friedrich Nietzsche utgir boken Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik. Her behandlet han antikkens skille mellom to livsprinsipper; det apollinske (forstanden, rasjonaliteten, klarhet, orden, beherskelse, det individuelle) og det dionysiske (mørket, villskapen, instinkter, rus, seksualitet, det kollektive). Nietzsche mener at den antikke tragedie sprang ut av det dionysiske koret (dvs. musikken), som en syntese der dialogen representerte det apollinske og koret det dionysiske. Han ser tragedien som et utslag av Dionysos-kulten, men det apollinske elementet er nødvendig for at mennesket ikke skal gå til grunne ved å oppslukes av drifter og lidenskaper.

I 1889 kommer Georg Brandes til å beskrive Nietzsches begrepspar slik:"Drømmen [det apollinske] er det skønne Skins Verden. Se vi derimod ned i Menneskets dybeste Grund under Tankens og Fantasiens Sfære møde vi en Verden af Gru og Henrykkelse, Dionysos’s Rige. Foroven hersker Skønhed, Maal og Maade; men derunder bølger frit Naturens Overmaal i Lyst og Kval."Nietzsches tragedieavhandling skaper livlig debatt, både blant tyske lærde og i dagspressen.