Ludvig Alver skriver i dagboken om hvordan han syns livet hans har vært ormstukket fra ungdommen av

I dag skriver Ludvig Alver dette i dagboken:

"Selvbevidstheden forfølger det eiedommelige liv og dræber det i dets friskhed og sandhed. Dette er en almidelig karakter i den moderne tid, så at de, hos hvem denne orm ikke er opkommen, bliver beundrede prisede lykkelige af andre. Nogle kunde ikke se, ikke høre det skjønne, uden at mod deres vilje kritikken enten rosende eller dadlende (*?*) rører sig hos dem; de gjør og tænker intet godt uden at føle den sørgelige fristelse til at beklappe sig selv.” (Hülsman). Atter en stærk kritikk af mig! Ja, mit liv har været ormstukket fra ungdommen af."