Erik er ikke helt ferdig med å få gitt uttrykk for sitt synspunkt på Bjørnsons En Hanske. Han må finne ut hva det egentlig er Amalie mener med at litteraturen skal ta opp sosiale spørsmål. Han frykter at de ikke er helt enige på dette punktet. Han skriver til henne: «Det forekommer mig, at jeg har skrevet til Dig om «En Hanske», om den kunstneriske Misopfattelse fra B.'s Side - har jeg ikke? Du nævner Bogen, denne Gang med stor Ro [innskutt: men ikke om Du er enig med mig] - forrige Gang kaldte Du B. i Anledning af «En Hanske» for en Profet. Jeg blev ganske bange. Jeg har læst den om igen. Første Akt er fortrinlig, Resten er jo absolut mislykket. Blot jeg ret forstod, hvad Du og Sars egenlig mener med, at Kunsten skal behandle «sociale» Spørgsmål. Dette er sågu da fra B's Side netop gjort til et socialt Spørgsmål, og deri ligger Forbrydelsen. Havde B. mere beskedent holdt sig til at ville klare Forholdet mellem de to enkelte Mennesker Svava og Alf, så havde han kunnet skabe et Kunstværk, nu har han intet fået færdig.»