Amalie Müller skriver til Erik Skram i København om sin venn Arne Garborg: «- Iforgårs endelig sendte Garborg svar til G. Brandes - du husker han havde bedet om biografiske oplysninger til sit essay. Det hele stod på to sider, og der var så forbigående som muligt pegt på at det 18de århundrede, eller hvad den hed den bog havde øvet nogen indflydelse på ham, hvorimod han dvælede udførligere ved den vækkelse han havde modtaget fra andre hold. Garborg har som sagt fået afsmag for Brandes' maner. Endvidere skrev han at det var ham naturligvis til stor ære og glæde at han, G.B. vilde sætte noget på tryk om "Bondestudentar", og det uagtet han havde forberedt ham på, at det langtfra blev bare rosende, men om den bog havde fru Müller skrevet så godt, og med sådan forståelse, at han for sin del var fuldstændig tilfreds. Ingen kunde gjøre det bedre og rigtigere. Hører du det, du, som er så vigtig! «
Amalie til Erik Skram 23. februar 1884, gjengitt i Garton, J., Ed. (2002). Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram oktober 1883-1888. Oslo, Gyldendal.