Constance Ring

Hvad det da kommer af at jeg ikke før har ladet høre fra mig? Mangel på tid, mangel på tiltag, falden til hvile i forestillingen om at engang skulde det bære til. Min tid er, og har hele tiden været forferdelig optaget hernede, ganske anderledes end i Norge; jeg lever et uhyre bevæget liv, fuldt af selska belighed, udeliv på forelæsninger og teater (Skram er teaterkritiker og må altså være der) 7 og arbejde. Fra uge til uge tænkte jeg at nu skal du nok få stjæle dig en timestid for at ofre din elskelige fru Ullmann, men aldrig blev det alvor. Og nu er det værre med travelheden end nogensinde, for nu er Gyldendal begyndt at trykke på min store bog: Constance Ring. Til maj skal den være ferdig, og så skal jeg sende dem den.8 De ved »Constance Ring«, som de læste nogle brudstyk ker af, kan de huske deres smittende, friske latter over det udtryk: »nej, det tror jeg ikke, sa Constance og gned sig hæftigt på sin næse« - som de fik mig seiv til at le af det. Det er nu strøget ligesom alle de andre småting, de vilde ha væk. Forresten er det siet ikke mere den samme fortælling; den er omarbejdet, og især udvidet. Hele Constan ces ægteskab med Ring er »gjort« nu, stykke for stykke, så kommer enkestanden og så hendes nye ægteskab. Det er ikke nogen lystelig historie, men den er sandfærdig. Og dem som jamrer over at man ikke laver smukke historier, 9 som kan løfte og opbygge sindene, dem vil jeg svare: Tror I, I kan lære noget af at høre hvad der er lutter løgn? -