I Hornbæk er været dårlig, og Amalie har det fremdeles ikke godt. Hun vil hjem. Hun skriver hjem til Erik: «Jeg tror ikke jeg blir her ugen ud. Idag ser det ud som det har slåt sig til styggevejr igjen og er det så - det er endnu tvilsomt hvad der vil sejre - så rejser jeg herfra imorgen alt. Her er altfor fælt når det øsregner og stormer og når knagingen og bragingen i vinduer og vægge vækker mig om natten, så er jeg så rasende bange. Lynet og tordnet har det også, så jeg har nok gåt en del igjennem. På do er der så mange uhyre store edderkopper de sidder overalt - jeg tør ikke gå derind, men må spasere en halv fjerdingvej ind i plantagen for at komme til et tilstrækkeligt ensomt sted. Men alligevel har jeg ikke lyst at komme hjem.»