Georg Brandes' tiårige datter Astrid dør av difteri

Georg og Gerda Brandes' datter Astrid dør om ettermiddagen av difteri.

I København dør også hundrevis av andre barn av den epidemiske sykdommen denne måneden. Barna blir  behandlet på epidemihospitalet Blegdamshospitalet. Mødrene kommer gående med sine syke barn, som de ved sykehusporten overlater til personalet.

I en artikkel i Politiken blir slike scener beskrevet slik:

"Ved denne Tærskel er det, at Mødrene nu, da Difteritissen foruroligende griber om sig, hver Dag overgiver deres Børn i fremmede Hænder og med forgrædte Øjne taber dem af syne. Selv maa de ikke komme længere end til Porten. De kunne ellers bringe det forfærdelige Smitstof med sig hjem«.

I begynnelsen likner sykdommen en vanlig halsbetennelse med lett feber og fordøyelsesvansker, men raskt dannes det en hvit, fløyelsaktig hinne i pasientens munn og svelg. den ondartede formen av sykdommen fører til smertefulle muskellammelser og ender med at hjertet blir ødelagt av et difterigiftstoff, slik at den syke dør.

Brandes har avlyst sine forelesninger og ansatt en sykepleierske, og han har fått en lege til å fjerne en hinne fra datterens hals med håp om at hun skal komme seg -- men til ingen nytte.

I sin selvbiografi kommer han til å skrive: "Jeg hentede endnu en Læge, en Autoritet. Han erklærede Tilfældet for yderst alvorligt. Jeg mente at forstaa: der er langt mere Udsigt til Død end til Liv."

Astrids foreldre og søster er lamslåtte av sorg. Liket hennes blir svøpt i et laken og kjørt med en av byens sporvogner til en fotograf. Folketeatret har utlånt noen kulisser, slik at det skal se ut som om bildet er tatt i hjemlige omgivelser. Den lille piken blir lagt på en sofa, så det skal se ut som om hun sover, med en myrtekrans i håret, omgitt av ranker av eføy.