I Esrom er det ruskevær. Amalie skriver hjem til Erik: «Nu er da også septbr. gåt ind med regn og rusk og kulde. Det er fælt her, jeg fryser og har det trist. Hvis solen skinte, vilde alt være anderledes. Alligevel er det vel bedst, jeg holder ud. Før mine ting er forbi kan jeg eller bør jeg ialtfald ikke begynde at pakke, og i morgen skal Kristine helst vaske - nej, det er nok bedst jeg blir, skjøndt jeg alt andet end liker mig. Natten var forresten så god som den kunde være. Efter at ha spillet L'hombre i 5 kvarter akkurat - med Petersen og Jens Andersen gik jeg i seng lidt over 10, sovned straks omtrent og vågned ikke før kl. ½8 imorges. Alligevel er jeg mærkelig svimmel idag. Nu kan jeg jo heller ikke komme udenfor en dør, men må sidde her stille og fryse - vinden står ret på vinduerne mine.»