• Et vulkanutbrudd fra fjellet Tambora i de nederlandske østindiske kolonier forårsaker voldsomme naturødeleggelser. 92 000 mister livet i utbruddet. Tusenvis av tonn med giftig gass slynges opp i atmosfæren og reflekterer sollyset, med det resultat at temperaturen synker drastisk det kommende året. Det kalles en vulkansk vinter. Den kommende sommeren skal det komme til å snø på den nordlige halvkule, avlingene skal komme til å slå feil, og det skal i sin tur komme til å forårsake hungersnød.

  • I Norge er det uår. Bøndene får knapt halv avling dette året.

  • I Nordsjøen er det forferdelige stormer denne høsten, og en rekke skip går ned, blant dem noen som Henrik Ibsens far har medeierskap i.

  • I Norge kommer vinteren tidlig. Snøen laver ned allerede nå tidlig på høsten, og den kommer ikke til å smelte igjen før i juni.

  • I Norge har sommeren vært uvanlig regnfull. Og denne måneden kommer allerede frosten.

  • I Norge setter frosten inn allerede nå. Det blir jernnetter. Avlingene fryser.

  • I Norge er det uår dette året.

  • Regine Schlegel er kommet frem til St. Croix. og skriver brev hjem til søsteren Cornelia der hun beskriver den lange reisen og hvordan hun har følt seg dyster til sinns, som om hun var på vei til sin grav og ikke mer kunne se dagens lys.

     

  • Regine Schlegel arrangerer en stor middag i guvernørhuset på St Croix. Det er midt i regntiden, med voldsomme uvær, særlig om natten. Da blir alt så vått at man må gå med kalosjer innendørs.

  • Johan Sebastian Welhaven er kommet til Roma. Han ankom i går - og i dag skriver dansken Vilhelm Bissen hjem i et brev at nordmannen går omkring og rakker ned på Italia det beste han kunne. Bissen syns disse nordmennene må være pokker så godt vant hjemmefra når de ikke syns det er vakkert her i Italia. Welhaven er i det hele tatt i et bistert humør.

  • Amalie Müller, som nå er tyve år gammel, føder sitt første barn, sønnen Jakob Worm-Müller.

    Bergen er været tidlig på dagen friskt regnvær denne dagen. Så stilner det av utover ettermiddagen. Vinden er en laber bris fra nordvest.

    Om kvelden er det overskyet. Utenfor vinduet der hun ligger, hører hun hornmusikk i Bergens gater.

  • På Hamarøy, der Knut Hamsun vokser opp, kommer sommeren aldri dette året. Knut er åtte år gammel nå. Snøen laver fortsatt ned, og den smelter ikke. Jordene er hardfrosne og dekket med snø på en tid av året da man skulle ha pløyd, harvet og sådd. Dermed er det heller ikke mulig å slippe dyrene ut på vårbeite. Kyrne melker mindre og mindre, drektige dyr legger seg ned lenge før de skal nedkomme, ofte med forferdelige følger. Fôr er ikke å få tak i. Knuts far Peder må hele tiden vurdere hvilke dyr han tror vil overleve, og hvilke han må nødslakte.

  • På Lolland-Falster er det stormflod.

  • I Bergen regner det. To plussgrader. Dette er typisk vintervær i denne byen.

  • I Bergen er det en periode med klart og kjølig vær, fra et til seks minusgrader.

  • I Bergen har det snødd. Temperaturen er fra minus to til pluss to grader. Etter hvert klarner det opp. Så sludd. Så regn. Så mer snø. I romjulen blir det kaldt og klart, vakkert vær.

  • I Risør er vinteren kommet tilbake etter noen milde vårdager. Amalie er tung til sinns og tolker været inn i sin forståelse av livet. Hun forteller også litt om det sosiale livet hennes bror Wilhelm forsøker å få henne med på der i Risør. Wilhelm er prest i den lille byen.

    Hun skriver til sin venninne Elisa:

    «Den forandring i veiret, som desværre er indtrådt har sikkert øvet sin indflydelse. Du må nemlig vide at sneen ligger 4 tommer tyk i gaderne, efterat her har været solvarme, vårlige dage med fuglesang og fremspirende græs og knoppede træer.

  • Erik Skram skriver til Amalie Müller og forsikrer om at hun nok skal få føle hans intense kjærlighet til henne. Men det er en ting han savner: At hun sier navnet hans. Det gjør hun aldri. Han ønsker at hun skal få seg til det. Han skriver: «Hvad betyder det, at jeg siger, at jeg elsker Dig, jeg må jo have Dig hos mig for at Du kan føle hvad det Ord er. Skal Du ikke være i mine Arme, når Du siger, at Du elsker mig? Skal Du ikke Unge? Må jeg kæle for Dig, Amalie Du har strøget over mit Ansigt og Hoved og Hår - kan Du huske, mange Gange efter hinanden, langsomt - det var så ubegribeligt sødt.

  • I København raser en orkan. Erik skriver til Amalie om dens herjinger, og om hvor engstelig tjenestepiken hans har vært i natt: «En Del af Natten har jeg ikke kunnet sove for en Orkan, som brød løs, og da raser endnu. For et Spektakel det har været! Min gamle Pige går endnu forfærdet omkring og tør ikke rigtig være ene. Jeg har spillet hende et slemt Puds ved trods den brølende Larm og den tydelige Fornemmelse i Sengen af at Vindstødene bevægede Huset - tænk, et meget stort 4-etages Stenhus - at sove hen på Morgenstunden.

  • Den nye unitar-kirken i Brown County, Minnesota blir tatt av en tornado med familien Janson og snekkere og alt inventar. Amalie Skrams venn Krisofer Janson er prest her, og hans kone Drude er Amalies ungdomsvenninne. De er også en vitkig famile for Knut Hamsun.

    Ingen kommer alvorlig til skade i tornadoen, men forferdelsen er stor, og kirken er totalt ødelagt. Den må bygges opp igjen.

    Ett av barna i familien, Ingeborg, skal komme til å flytte inn hos Amalie og hennes datter Johanne mot slutten av livet hennes.

  • I København er været vakkert i dag. Frosten de har hatt de par siste dagene, er i ferd med å smelte. Man begynner å se resultatene av stormen som har vært. Erik tegner i brev til Amalie denne lille skissen av københavnerdagen: «Jeg er kommen hjem fra en lang Frokostscene hos Moderen med begge Søstrene og har de kærligste Hilsener til Dig. Der var nok så hyggeligt. Jeg var gået en lang Tur over Langelinje først.

  • I København er været denne julen vakkert. Mildt og klar, stille luft, eller lun tåke

  • I København er det nydelig vintervær. Men Erik har store problemer med ovnen i leiligheten sin; det siver røyk. Dette er av daglgilivets problemer som han lurer på hvordan Amalie kommer til å takle. Han skriver til henne: «Der kommer for Resten bestandig tilbage for mig en Anledning til at være ond på Skæbnen, at den ikke giftede os i Efteråret i Stedet for først nu til Foråret, og det er den aldeles mageløse Vinter vi har. Som Du vilde have nydt den! Min Stump klar Nordenvind og 3-4 graders Varme, en uforanderlig Mildhed og Skønhed. Noget lignende opleves ikke to Gange i en Menneskealder.

  • I København blåser det kraftig. Erik Skram sitter oppe sent for å skrive til Amalie Müller. Men det må bli et kort brev, understreker han, for ilden har gått ut i ovnen for lenge siden, og det er blitt kaldt i stuen

  • I København er det blitt mildt igjen etter den siste tidens kortvarige kulde. Temperaturskiftet har gitt Erik Skram snue. Han skriver begremmet til Amalie Müller: «nu da Mildheden skulde fylde min Sjæl med Fryd, har jeg ingen Sjæl, den siver sammen med Hjernemassen ud af mig i Snue. () Nej jeg kan næsten ikke se hvad jeg skriver, Øjnene står fulde af Vand, det er som om den voldsomste Tø havde angrebet et frossent Fysionomi [sic] - åh, ja Du det er aldeles rædselsfuldt forskrækkeligt.

  • Henrik Ibsen er i Gossensass. Mens han spiser middag på hotellet, kommer det et forferdelig hagelvær. Haglene er store som hønseegg og klare som glass. De kommer med stor kraft at de slår rund hull i vinduene uten å knuse dem. Uværet varer hele natten. Kirkeklokkene ringer uopphørlig, og de fleste er oppe hele natten. Uværet forårsaker sotre skader, blant annet på jernbanen.

  • Kristoffer og Drude Janson og barna deres opplever det utrolige at kirken de var i ferd med å bygge på en indiansk gravplass i Brown County i Minnesota, og som ble tatt av en syklon for nøyaktig ett år siden i dag, på ny blir tatt en en syklon. Brown County ligger ikke langt fra Fargo/Moorhead, der Amalie Skrams far Mons Alver har slått seg ned og stiftet ny famlie, under navnet John Oliver. Mons/John var i Amalies oppvekst kjent som en av «bønnemennene» i Bergen, men da han kom tilbake etter noen år i Amerika, ble det kjent at han var blitt fritenker.

  • I Bergen snør det tungt, et snøfall av de sjeldne.

  • I Kristiania er det voldsomt uvær denne natten. Amalie Skram skriver til Erik Skram: «Jeg kunde ikke sove for pladsk på ruderne og tuden om ørene; det forekom mig bogstavelig at sengen stod og slingrede, og det gjorde den da sikkert også. Jeg lå og ønsked du havde været ved siden af mig; så havde jeg sikkert krøbet over i din seng, og lagt mig tæt ind til dig med hodet dybt nede etsteds, ja, for det tordnede også, skjøndt jeg ingen lyn så, gudsketak.»

  • I Bergen er været nydelig. Amalie Skram skriver til Erik Skram: «Du aner ikke for et vejr vi har, blikstille hver dag, og nu på det sidste ren, blå luft, med solskin og mildhed. I al den tid jeg har været her, har jeg sovet for åbent vindu om natten, og tænk dig til at vinduet har stået uden at røre sig eller gi lyd fra sig fra morgen til aften, uden nogen stormkrog, for der er ingen vind engang. Hvad siger du til det, du din Kjøbenhavnergut?»

  • I København regner det, og Erik Skram har pådratt seg en forkjølelse i sin jakt på nyheter om Estrup. Han skriver til Amalie Skram: «Den uforskammede Estrup har tilført mig en Forkølelse, der virker som Snue i den for mig egne voldsomme Grad -; naturligvis gav det sig til at regne i går Aftes, medens jeg var på Gaden, jeg blev så temmelig våd over Knæene, var inde på ophedede Aviskontorer, ude igen i Regnen og endte tilsidst hos Henriques', der har været så venlige at indføre den Skik ikke at ville holde mere end 13? i deres Stuer; det har Lægen sagt skulde være sundt for Børnene.

  • I København høljer fortsatt regnet ned.

  • I København er vårværet nydelig. Det er kommet litt regn, og det er lenge siden man har opplevd byen så varm og vakker og sommeren så langt kommet

  • Amalie Skram er på vei med dampskip fra København til Kristiania. Det er tykk tåke, og det tar hun personlig. Hun tenker mye på skjebnen for tiden. Hun skriver til Erik: "Min kjære Erik, her er jeg altså endnu, og kommer først til Kristiania kl 4 à ½5 i eftermiddag. Jeg, som var så glad over at skulde med dampskib, jo det er gåt godt. Den guderne vil styrte i fordærvelse, gjør de først blind. Mig har de gjort sanseløs, for på anden måde kan jeg ikke forklare, at jeg ikke tænkte på den mulighed at få tåge. Jeg, som dog har været ude for den ulykke før, flere gange.

  • I København stormer og regner det.

  • I USA herjer en voldsom snøstorm, som får navnet Schoolhouse Blizzard, i statene Montana, Minnesota, Nebraska, Kansas og Texas. 235 personer mister livet i stormen, mange av dem skolebarn på vei hjem fra skolen. Amalies far Mons Alver bor i dette området.

  • I USA herjer den voldsomme snøstormen som får navnet The Great Blizzard of 1888. Den starter på østkysten, og skal etter hvert komme til å ta livet av rundt 400 mennesker.

  • Paul Gauguin skriver til Vincent van Gogh fra Pont Aven. Været er elendig; det regner og blåser, og han har måttet utsette arbeidet med maleriene, både på grunn av været og på grunn av at han har vært syk.

    Han er i elendig humør, mest på grunn av alle de økonomiske bekymringene, skriver han. I virkeligheten er det bare de som kan sette ham ut av spill.

    Han takker varmt for Vincents forslag om at de to skal utveksle bilder.

  • I København er denne sommeren uvanlig varm. Mange opplever mange økonomiske nedgangstider etter omsetningsfesten som har pågått foregående år. En rekke konkurser og eierskifter foregår i det københavnske forlystelseslivet.

    Verst går det ut over de som har lånt penger til spekulasjon.

    Det raser også en influensaepidemi i byen. Den skal komme til å vare i over et halvt år, og den kommer også til å blusse opp i 1891.

  • I København er det bitende kaldt og halvstorm fra øst.

  • Amalie er kommet til Kongsberg og sin bror Ludvig, som er skolemann her. Her skal hun bo en stund, og skrive på det som skal bli tredje bind i Hellemyrsfolket, S.G. Myhre.

    På Kongsberg er det brått blitt vår. Om sitt inntrykk av byen og Ludvigs liv her skriver hun hjem til Erik:

  • I København er det nydelig vintervær. Men Erik har store problemer med ovnen i leiligheten sin; det siver røyk. Dette er av daglgilivets problemer som han lurer på hvordan Amalie kommer til å takle. Han skriver til henne: «Der kommer for Resten bestandig tilbage for mig en Anledning til at være ond på Skæbnen, at den ikke giftede os i Efteråret i Stedet for først nu til Foråret, og det er den aldeles mageløse Vinter vi har. Som Du vilde have nydt den! Min Stump klar Nordenvind og 3-4 graders Varme, en uforanderlig Mildhed og Skønhed. Noget lignende opleves ikke to Gange i en Menneskealder.

  • I København er våren kommet. Vinden kommer fra øst, og Erik Skram har endelig forsiktig våget seg utendørs med sin forstuede fot. Etter sin innestengte tilværelse i stuene på Østerbro er overgangen til våren der ute herlig.

  • I København har det vært snøstorm i natt. Men nå har det klarnet opp, og vinden har løyet. Nå er det knakende frost og klart solskinn.

  • Erik har vært ute og kjørt i damsporvognen for å få litt frisk luft. Det fine vårværet fortsetter i København. Han skriver denne rapporten til Amalie: «Samme Aften havde jeg kørt med Dampsporvognen for at bade mig i god Luft. Jeg sad ovenpå, hvad prægtig går an, da vi nu har fuldstændig Sommervarme. Gutterne var igår hele Tiden mellem Frokost og Middag i Skoven, ud med Jernbane, ind med Dampsporvogn. Bøgen er dog endnu kun hist og her udsprungen, men Kastanjetræerne langs Søen hos os helt grønne.

  • På Kongsberg begynner det endelig begynt å bli vår. I dag kommer et kraftig regnskyll. Det gjør godt i de støvete gatene. Jorden er allerede begynt å bli tørr, til tross for all den usmeltede snøen som først nå er begynt å smelte på fjelltoppene.

  • I København er det fremdeles deilig, varmt vårvær. Østavind.

  • På Kongsberg er det blitt svært varmt. Amalie skriver til Erik: "Det eneste som generer mig er varmen. Ja, for den er forfærdelig, tropisk, forsmædelig 24_ R. i skyggen, blikstille og lumre nætter. Men syg gjør varmen mig ikke; luften er tiltrods for den, mærkværdig let og frisk."

  • I Englands sørvestlige deler raser en snøstorm i flere dager. 14 skip synker utenfor kysten, og 220 mennesker omkommer.

  • I Esrom er det ruskevær. Amalie skriver hjem til Erik: «Nu er da også septbr. gåt ind med regn og rusk og kulde. Det er fælt her, jeg fryser og har det trist. Hvis solen skinte, vilde alt være anderledes. Alligevel er det vel bedst, jeg holder ud. Før mine ting er forbi kan jeg eller bør jeg ialtfald ikke begynde at pakke, og i morgen skal Kristine helst vaske - nej, det er nok bedst jeg blir, skjøndt jeg alt andet end liker mig. Natten var forresten så god som den kunde være.

  • I Esrom regner det. Været er rått og kaldt.

  • I Helsingfors slår været om fra sommervarme til bitende vinterkulde i dag, med riktig københavnsk sur blest.

  • I Hornbæk er det sterk varme. Amalie skriver til Erik: "Hvad siger Du til denne overhændige sommer? Det vilde være absolut dejligt, hvis man ikke altid herude gik med denne uhyrlige stank i sin næse. Henne hos Achens er de syge af varmen; vi klarer os udmærket, småen og jeg. Idag har jeg forresten følt mig lidt sjakmat. Jeg bar småen på ryggen hele vejen til og fra bad, fordi det små yndige kræ var så opøst af varmen. Hun vilde ikke op igjen af vandet idag, labbed ud alene, da de nede ved stranden vented lidt på mig - og satte sig.

  • I Bergen regner det. Amalie skriver til Erik: "Det øs, pøsregner; det har det gjort siden jeg kom. Hele dagen igår var det solskin og mine medrejsende sad og glædet sig til dog engang at skulle se Bergen i godt vejr ved ankomsten. Jeg spåde regn, og fortalte, at det aldrig var hændt mig noget andet. Ganske rigtig, da vi var kommen så langt at vi kunde se Bergen, trak sorte skyer sig sammen omkring fjeldene og da vi damped ind på Vaagen, styrted regnen ned."

  • I Bergen er været blitt fint igjen. Amalie skriver til Erik: «Her har vejret efter 2 dages ruskevejr - mandag og tirsdag da Du rejste - vært dejligt som før. Lidt regn har vi havt igår, men det var ikke meget og luften var mild og stille.»

  • I Bergen er det blitt deilig sommervær. Amalie skriver til Erik: "Ja, nu sidder vi altså her igjen, i det mest tropiske, ustanselig dejlige sommervejr. Ingensinde har jeg havt slig en sommer i Danmark, i de år jeg har boed dernede! Så lunt og stille, så strålende blankt, så sprættende frodigt efter den varme, korte regn. Her er aldeles vidunderlig dejligt i sligt vejr, udsigten nedover Bergen ganske italiensk."

  • I Bergen er det blitt nydelig vær.

  • I Bergen har det regnet tre dager siste uke. I dag er det både storm og piskende regnvær.

  • I Paris regner det. Gatene er like våte som i København på det verste, skriver Amalie Skram hjem til sin mann Erik i København.

  • Hos Neergaard på Førslevgård har vinteren kommet. Det har snødd.

    Amalie skriver til Erik: "Kjære Erik, nej hvor er her dejligt i sligt et vejr! I formiddag i dyrehaven med det strålende solskin på den smældhvide, krystalglitrende sne! Og blik, blikstille. Småen er om muligt endnu mere henrykt siden sneen kom. Hun kaster med sneballer på allesammen, som kaster igjen under småens frydeskrig. Så laver hun snemand og snehus sammen med en liden Jens Peter".

  • I København er det uvær. Amalie får besøk av Hulda Garborg. Hun skriver tilsin mann Erik:

    «Fru Garborg kom da om morgenen kl. 10, og jeg var elendig. Det var slig en rasende storm, en storm, som jeg ikke har oplevet mage til, siden dengang i kanalen. Det har stormet herinde i næsten 3 døgn med fæle regnbyger, og det har været så koldt, så koldt. Idag har stormen lagt sig, men kulden er den samme. Jeg lå og frøs i nat, fordi jeg havde for lidt på mig. Ja for en sommer!»

  • Amalie Skrams helse skranter i det dårlige Kristiania-vinterklimaet. Hun skriver til Erik I københavn:

    "Klimatet her, den tykke, skidne Xaniatåge er for mig så aldeles forfærdelig. Aldrig har hosten og helbredet vært værre."

  • I København er været kaldt og regnfullt. Amalie er lamslått av sorg og fortvilelse etter at Erik har reist til Amerika. Men vennene hennes tar godt var på henne, og hun har tatt Småen med seg til Achens på Lindevangen, og der har alle vært så kjærlige mot henne. Snart skal de også være noen dager høs Hørups, og hun gleder seg til å treffe Bjørnstjerne Bjørnson.

    Hun skriver til Erik: «

  • I København er været kaldt og vått, med et par soldager innimellom. Amalie Skram skriver om været til sin mann Erik, som er på reise.