Dagny (Ducha) Juel og hennes mann Stanislaw (Stachu) er på mottakelse hos Dagnys onkel Otto Blehr, i Stockholm. Ansikt til ansikt med Satchu utbryter Ibsen: _- A-a! Meget, meget har jeg hørt om Dem, -- meget godt og meget dårlig. Men det viktigste er at man hører meget dårlig om en ung dikter.
Stachu kommer siden til å referere til denne replikken i sine erindringer.
I et eksemplar av Ibsens Når vi døde våger fra 1906 kommer Munch siden til å skrive i margen: "Ducha og Stachu". Han må tydeligvis til å ha tenkt på de to vennene sine når han leser en replikveksling eller en scene mellom Irene og Rubek, som er billedhugger, i stykket.
Han skriver dette i forbindelse med denne scenen hos Ibsen;
"Han sidder der og dypper sine fingre i det rislende vand -- for at skylde dem rene.
IRENE (hurtig, hviskende): Hys -- se dig ikke om, Arnhold!
Et ansigt som står og stirrer på mig.
(Diakonissens hoved er kommet halvvejs tilsyne mellom buskerne ved nedstigningen til venstre. Hendes øjne ser ufravendt mot Irene.)"
Munch kommer også til å lage et par tegninger som illustrasjoner til de tekstpunktene i stykket som han assosierer med Ducha og Stachu.
Han tegner en mann tynget av kvaler, som konfronteres med en kvinne som kan være Irene i Dagnys skikkelse; fulgt av en diakonisse-liknende skikkelse. Han kommer til å gi begge disse tegningene fellestittelen "Sommernat".
Nag, M., h. Solør-Odal and m. Kongsvinger (1987). Kongsvinger-kvinne og verdensborger : Dagny Juel som dikter og kulturarbeider. Kongsvinger, Solør-Odal historielag Kongsvinger museum. s. 16