Søren Kierkegaard utgir verket Kjærlighedens gjærninger

Søren Kierkegaard utgir verket Kjærlighedens gjærninger. Boken handler blant annet om forskjellen på kristen nestekjærlighet og den kjærligheten vi føler for de man kjenner og er glad i. Amalie kommer til i ungdommen til å bli svært inspirert av Kierkegaards budskap, gjennom innflytelsen fra en lærer i Bergen. Ole Elias Holck, som selv er kierkegaardianer.Kierkegaard skriver i denne boken at nestekjærligheten retter seg mot ethvert menneske uten å gjøre forskjell. Og den er alltid motivert av plikten til å elske, ikke av personlig interesse eller lidenskap.Boken begynner slik: «Dersom det var saaledes som indbildsk Kløgt mener, stolt af ikke at bedrages, at man Intet skulde troe, som man ikke kan see med sit sandselige Øie: da burde man først og fremmest lade være med at troe paa Kjerlighed. Og hvis man gjorde det og gjorde det af Frygt for ikke at blive bedragen, var man saa ikke bedragen?Man kan jo bedrages paa saa mange Maader; man kan bedrages ved at troe det Usande, men man bedrages dog vel ogsaa ved ikke at troe det Sande: man kan bedrages ved Skinnet, men man bedrages dog vel ogsaa ved det kløgtige Skin, ved den smigrende Indbildskhet, der veed sig ganske sikkret mod at være bedragen. Og hvilket bedrag er vel det farligste? Hvis helbredelse er tvivlsomst, enten Dens, der ikke seer, eller Dens, der seer og dog ikke seer?Hvad er vanskeligst, at vække En, der sover, eller at vække En, der vaagen drømmer, at han er vaagen?Hvilket syn er sørgeligst, enten det, der strax og ubetinget rører til Taarer, Synet af den i Kjerlighed ulykkeligt Bedragne, eller det, som i en vis Forstand kunde friste Latteren, Synet af den Selvbedragne, hvis taabelige Indbildskhed af ikke at være bedragen vistnok er latterlig og til at lee af, dersom detLatterlige ikke her var et endnu stærkere Udtryk for Redselen ved at betegne, at han ikke er Taarer verd.»