Dato
1849

Søren Kierkegaard utgir Sygdommen til Døden. Det skildrer fortvilelsen som synd. Han bruker pseudonymet Anti-Climacus. Det er det samme pseudonymet som han skal komme til å benytte til neste år, i det som kommer til å bli et frontalangrepepå den danske kirke, med boken Indøvelse i Christendom.

 

I Sygdommen til Døden skriver han blant annet om det å våge - og risikoen for å miste seg selv: «Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting - sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa?»

Personer
Sted
Tema
Korrekturlest?
Nei
Kilde

http://www.e-poke.dk/kierkegaard.asp og Søren Kierkegaard utgir Sygdommen til Døden. Det skildrer fortvilelsen som synd. Han bruker pseudonymet Anti-Climacus. Det er det samme pseudonymet som han skal komme til å benytte til neste år, i det som kommer til å bli et frontalangrepepå den danske kirke, med boken Indøvelse i Christendom.

 

I Sygdommen til Døden skriver han blant annet om det å våge - og risikoen for å miste seg selv: «Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting - sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa?»