Søren Kierkegaard tenker intenst på Regine

Søren Kierkegaard tenker intenst på Regine. Han forsøker å skaffe seg nøyaktig oversikt over hvilke datoer og hendelser som er knyttet til bruddet, altså den gangenhan evet forlovelsen. Han skriver dette i notatene sine:

«Hvilken Dato det var jeg hævede Forlovelsen, veed jeg ikke; men jeg har paa dette Papir, som er fra Novb: 49, optegnet de nærmest omkring liggende Fakta, jeg erindrer, hvis Datoer jeg har udfundet ved at gjennemlæse «Fædrelandet» for den Tid. 11te ell. 18de October. Den Dag det skete, gaves om Aftenen i Theateret: den hvide Dame, og der var jeg for at søge En, jeg skulde tale med.

Søndagen d. 17 Oct. prædikede Mynster.

Torsdag d. 21 opførtes Kean, hvor Printzlau gav Gjesterolle, og der var jeg i Theateret.

mit første Brev fra Berlin er af 31 Oct.»

Han skriver også et brev til sin bror Peter der han gjør det klart at han anser Regine som sin arving. «Det er naturligviis min Villie, at min fordums Forlovede, Frue Regine Schlegel, arver ubetinget al den Smule, jeg kan efterlade mig. Vil hun ikke selv modtage det, bydes det hende paa det Vilkaar, om hun ikke vilde disponere over det for at uddele det til Fattige. Det jeg ønsker at udtrykke er, at mig var og er en Forlovelse lige saa forpligtende som et Ægteskab, og at derfor mit Efterladenskab tilfalder hende aldeles som havde jeg været viet til hende. Din Broder S. Kierkegaard»