Ivar Aasen har nettopp lest omtalen av hans bok Prøver af Landsmaalet i Norge som Aasmund Olavsson Vinje har skrevet for Drammens Tidende. Han er ikke fornøyd.
I et brev til sin venn Maurits Aarflot skriver han at han syns Vinje har behandlet boka svært overflatisk og skjødesløst, selv om han vel ikke direkte kan sies å være negativ. Anmeldelsen er så lite grundig og så forhastet at den ikke er verdt noe som helst, mener han.
Vinje har stor respekt for Aasens arbeid, men etter hvert kommer han også til føle at det er nødvendig å markere seg i forhold til ham. Han gjør det klart at han selv ikke benytter Aasens ordbok. Den har han ikke bruk for, han kjenner jo selv ut og inn telemarksdialekten, som han har vokst opp med. Den er denne han benytter når han leter seg fram og bytter ut enkelte danske ord med norske ord når han skriver.
Vinjes egen språkføring er imidlertid temmelig inkonsekvent. Dette er det en del som reagerer på; noen kaller det kaudervelsk, det han skriver.
Men Vinjes språksyn faller sammen med Ole Vig og Knud Knudsens "fornorsknignsprogram": "Jeg skrivere mit Sprog, og har virkelig, om jeg selv skal sige det, den Tanke, at jeg ogsaa kunde bidrage Mit til at forbedre vort Bogsprog, der slettes ikke er saa norsk og naturligt, som det burde være, og som det vistnok engang vil blive", skriver han.
Vesaas, O. (2001). A.O. Vinje : ein tankens hærmann. Oslo: Cappelen. s. 171-73