Bjørnstjerne Bjørnson har ikke vært i teatret på lang tid. Men nå overværer han sitt eget stykke Sigurd Jorsalfar.

Bjørnstjerne Bjørnson har ikke vært i teatret på lang tid. Men nå overværer han sitt eget stykke Sigurd Jorsalfar. Hans venn fra Bergen Lorentz Dietrichson skal siden komme til å skrive dette om hendelsen: «I 1872 besøgte jeg Bjørnson i Christiania, da jeg i Mai Maaned var hjemme for at lede Opførelsen al mit Skuespil «En Arbeider» paa Christiania Theater. Bjørnson havde da i flere Aar - siden han aftraadte fra Ledningen af denne Scene- ikke sat sin fod i teatret. Nu gjorde han for min Skyld det første Skridt, idet han den 15 de Mai overvar den første Opførelse af mit Drama. Den følgende Aften skulde det gaa for Abonnenterne, og den 17de Mai skulde Bjørnsons «Sigurd Jorsalfar» opføres. Han havde, som man af det nys nævnte kan forståa, ikke seet det opført endnu. Da nu Isen var brudt, gik han ned for at se sit eget Stykke, og blev Gjenstand for en storartet Ovation ved dets Slutning. Men da jeg traf ham bag Kulisserne, idet vi skulde gaa, var han ikke fornøiet. «Der er noget - jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det -noget «raat» ved det Stykke», sagde han. «Formodent lig mener Du noget ikke helt gjennemarbeidet», sagde jeg - men han gav ingen nærmere Forklaring. Men efter min Hjemkomst til Stockholm fik jeg et Brev fra ham udelukkende i den Anledning, skrevet med hans bekjendte, brede, sterke og selvbevidste Haandskrift. Det lød kort og godt: «Jeg vil, at Du skal læse «Sigurd Jorsalfar». Jeg gjorde mig selv den blodigste Uret, da jeg forbandede Opførelsen med Stykket. Dette er ikke «raat», det er et godt, stærkt stykke, -- læs nu stykket, Du skal ikke kænne det igæn».