Amalie Müller er i ferd med å flytte til Kristiania, men benekter i et brev til en venninne at hun vil være sentral i det radikale tidsskriftet som Bjørnstjerne Bjørnson og Ernst Sars planlegger. Hun skal bare være redaksjonssekretær, understreker hun.

Amalie Müller skriver til sin venninne Elisa Knudtzon:

"Det er naturligvis usandhed (som sædvanlige), at jeg skal være sammen med B.B. i ud givelsen af et nyt blad. Der har været tale om at grund lægge et nyt literairt tidsskrift af E. Sars, A. Helland, A. E.Kjelland og en hel del andre medarbeidere, B.B. var den, der vilde få mindst med det, — han vilde være en med arbeider som de andre slet og ret, og så har Sars hvem jeg kjender og B.B. også naturligvis, tilbudt mig seccretairposten. Du ser deraf at jeg aldeles ikke vilde få det aller ringeste med nogen udgivelse at gjøre.

Secretairen vilde nemlig kun have et ganske mekanisk arbeide, omtrent som at være bogholder i et melkeudsalg f. e. x.; han skulde kun sørge for at hefterne var fulde til hver uge og indordne dem, samt besørge dem til trykkeriet e. c. t.

Kathinka H. som du kjender nok til at vide, at hun ikke vilde råde mig til galmandsværker, er meget glad over at jeg er bleven budt posten, og det er jeg selv med, det er et arbeide, der passer tor mig, og det vil kun optage en liden brøkdel al min tid. Jeg skulde også læse korrekturer og besørge en del oversættelser.

Men forresten er der nu al udsigt til at hele tidsskriftet ikke bliver noget at; i alletald er det ud skudt til en ubestemmelig tremtid, ganske ins blaue hinein, og altså er det aldeles ikke al den grund jeg flytter til Xania."