Frits Tahulows mor Nina (Født Nicoline Lovise Munch), som er seksti år i år, og som mistet sin mann, apotekeren Harald Thaulow i mars, skriver til sin gode venn Bjørnstjerne Bjørnson om planene som Frits og hans danske kone Ingeborg har for de kommende månedene:
De har vært hjemme hos henne i en uke nå, det har vært herlig å ha dem på besøk. Men nå vil Frits, som nå er 34 år gammel, ta med familien til Kragerø. Han er svært opptatt av de mange fine motivene der, og han vil arbeide med å lære seg å male snø.
Ingeborg, som nå er 29, og Amalie Müllers venninne, har tilbrakt den siste tiden i sin hjemby København, der har hun hatt et herlig liv blant venner; kunstnere og intellektuelle. Men i dag har hun reist i forveien til Kragerø for å gjøre alt klart til Frits kommer etter med barna, Nina på seks og Else på tre.
Nina kan ikke få fullrost sin svigerdatter Ingeborg. Hun skriver: «Ingeborg har levet deilige Dage i København, hun har nok været en slags Dronning i den Krets, som baade hun og Frits holdet til, jeg kan saa godt forstaae at hun med sin friske Natur og Begavelse maae vinde alle, og saa er hun ogsaa saa utilladelig smuk, naar noget interesserer hende, saa glimrer hendes Øine som Diamanter. Drachmann har skrevet en Kantate til hende, og Frits, som er genial, han har i saa korte, bestemte Træk, malet dem begge, med deres Lyder og Dyder. Jeg skal en gang skrive den af og sende dig den.»
Når hun har ankommet Kragerø, skriver også Ingeborg til Bjørnson:
«Jeg sidder saa ganske mutters ene hernede. Frits sendte mig i forvejen for at stelle lidt med Gardiner og Lamper, inden han og Ungerne kommer, og nu har jeg Tiden for mig selv, saa rent for mig selv: her er naturligvis intet at gjøre, og jeg vandrer om fra stue til stue med den underligste overflødigste Følelse. I grunden var jeg lidt fortvilvlet over hele denne Kragerø-idé, men nu forsoner jeg mig alledeles med den, det bliver nok godt, og Frits lover mig meget deraf. ()
Saa har jeg været i København en lang, dejlig, vidunderlig Tur. Traf alle disse gode Venner og havde det godt med dem, saa godt, at jeg magelig kan suge på Labben i sex Maaneder. () Jeg haaber vi slipper altformange Selskaber her, jeg er helst alldeles fri, men Frits - han ypper Venskab med Alverden.
Er du med paa at rejse til Paris til Høsten?»
I en nytt, udatert brev skriver hun og ønsker god Bjørnstjerne god jul. Hun mistrives med været i Kragerø:
«Det er et ukristeligt Vejr, hver dag er Posten forsinket, altid regner det, saa jeg snart ikke ved det Bjerg Arken kunde standse paa, og vi hernede maa leve paa hvad vi hadde fra forrige Tider, for Nyt kan ikke naa ned i slig en utkant.»
Hun inviterer Bjørnson til å komme på besøk til dem - han skal få sin egen store og behagelige stue, og alt skal legges til rette for ham. Hun syns befolkningen i Kragerø er svært konservative, men hun forsikrer om at hun ikke har noen planer om å gå på akkord med sin gode overbevisning. Helst vil hun bare være i ferd med ungene og slippe all omgang med de lokale.
Frits er svært musikalsk, og deltar noen gangere i musikalske soareer, men selv er hun helt umusikalsk, så det slipper hun heldigvis, skriver hun.
Hun forsøker også å invitere Amalie Müller på besøk til Kragerø: «Jeg søger at friste alle gode Venner til at se indom oss, men jeg tror jo ikke at noegn kommer. Jeg har mine garn voldsomt ute etter Amalie Müller, det søde menneske, men hun er vist bange for at det skal blive for meget Frits og Ingeborgerier her uden Afbrydelse - det samme synes naturligvis Du, og jeg kan ikke fortænke dig det!».
Kristiania
Poulsson, V., et al. (2007). Thaulow i Kragerø. Kragerø, Berg-Kragerø museum.