Amalie Müller anmelder Bjørnstjerne Bjørnsons Over ævne 1, og får drahjelp av Erik Skram, som mener hun er altfor ukritisk panegyrisk

Amalie Müller anmelder Bjørnstjerne Bjørnsons Over Ævne 1. Anmeldelsen skriver hun i Kristiania, mens den skal komme til å stå på trykk i det danske tidsskriftet Tilskueren. Anmeldlesen er svært lang, og inneholder en nesegrus dyrkelse av Bjørnson som sannhetsprofet og religionskritiker. Hun nevner sin egen oversettelse av teologen Waites kristendomskritiske verk som hun selv nettopp har oversatt på Bjørnsons initivativ (men som er utkommet uten hennes navn nevnt). Og hun gjør også en sammenlikning av Over Ævne med Ibsens Brand.

Anmeldelsen vitner om omfattende lesning og refleksjon rundt teologiske spørsmål. Det ikke så mange vet, er at det har kostet Erik Skram i København mange timers arbeid og mye hodebry å få fasong på den. Han vil svært gjerne hjelpe Amalie frem som skribent og kritiker, men fortviler over det han mener er det altfor spontante og ukritisk panegyriske ved skrivemåten hennes.

Han beskriver den slik: «Du er ung og frisk for den literære Kærre som en Fole lige indfangen fra Græsgangen, men Du spilder mange Kræfter, for Du kender ikke Hemmeligheden ved at trække, Du forstår ikke Seletøjets Indretning.»