Amalie Skram strever med fordøye mottakelsen av de romanene hun så langt har utgitt om Hellemyrsfolket

Amalie Skram strever med fordøye mottakelsen av de romanene hun så langt har utgitt om Hellemyrsfolket. Men hun har god støtte fra venner, og det er så mye som foregår i København for tiden; man diskuterer sedeligheten, Strindberg er i byen, og Giejerstam, og Ibsen diskuteres.Hun skriver i et brev til sin venn Sophus Schandorph og hans kone, som for tiden bor i Frankrike, og rapporterer om alt som skjer: «Kjære Schandorph og søde Ida! Undskyld denne fille af et papirstykke. Det er ikke bare fattigdom, det er også fordi der var lukket på kramboden hos Biene på Østerbro, da jeg igåraftes gik ud for at kjøbe brevpapir og idag er det søndag, ser Dere. Mange tak for Dit hyggelige brev, kjære ven Schandorph. Det var svært gjildt at få høre fra jer seiv personlig at I var ilive og endnu kan le ligegodt som før, for det kunde vi læse mellem linjerne. Og tak for de gode ord om «Sjur Gabriel». Ja, naturligvis er jeg bleven rakket ned og det med de gemeneste og harskeste ord sproget ejer. Men det ventede jeg mig. Imidlertid er jeg også bleven stærkt rost af venstrepressen i Norge, og det har trøstet mig. Og så har jeg fåt et brev fra den elskeligste af alle elskelige, Jonas Lie. Om jeg bare havde havt den ros han gav mig at holde mig til, tror jeg det vilde været nok til at jeg havde følt mig ovenpå. Lies må Dere hilse og takke fra mig på det hjærteligste. Det er noble folk. Fra Garborg fik jeg også en højsang og fra mange andre item. Nu er jo også min anden bog kommen, som jeg idag sender Dig. Den blir endnu voldsommere nedrakket men også voldsomt rost. Ja, ikke i «Politiken». «Politiken» kan ikke bære det over sit hjærte at yde mig nogen videre anerkjendelse, men så lever jeg vel det foruden. «To Venner» er en god bog, kan «Politiken» ikke se det blir den ikke mindre god for det. Når dere har læst den må en af dere skrive mig to ord til. Og her hjemme drukner vi i foredrag og møder og allehande opslidende grejer. Først var det Bjørnson,hvis slette, løse og yderst dårligt gjennemarbejdede foredrag sikkert vilde gjort fiasco, hvis ikke hans navns anseelse og store skuespillertalent o.s.v havde reddet ham, så at Kasinos fyldte hus klappede og råbte hurra. Der var dog neppe nogen som for alvor havde ladet sig dupere, selv ikke i øjeblikket. Jeg talte med en masse på vejen ud efter tøjet og til gaden, og alle slog hænderne sammen og rystede hoderne, floue og overgite. Så er der foredrag af Bang og af Strindberg, den stakkel, det var et aldeles uudholdeligt trist syn at se ham stå på scenen i Kasino og læse op noget rimet svensk af en bog med en lav, monoton aldeles uhørlig stemme, stiv som en støtte, uden én eneste gang at forandre stilling, med øjnene plantet i bladene som om han var hypnotiseret til at se der, bare der. Og så forsulten og forkommet og forskræmt han så ud! Og så at vide at hans økonomiske stilling er så fortvilet at han stod der ene og alene for at tjene de lumpne 50 kr eller maske lidt mere, som Hunderup gav ham. Jeg forsikrer jeg var grædefærdig - det var dog Strindberg og han tog sig ud ringere end den første den bedste skolegut, som har øvet sig i smug på at deklamere. - Endvidere har «Faderen» af Strindberg været opført på Kasino, tænk Kasino! Det var forresten storartet, trods den, som rimeligt kunde være, mere end sekundteaterudførelse - når undtages fru Krum som hustruen, for hun var ypperlig - lige frem ypperlig. Ja, nu tror Dere det ikke, - for det vilde jeg heller ikke gjort, men sandt er det. Så har Lin»dberg spillet stykket «Rosmersholm» af Udigteren Ibsen - det blev om muligt endnu mere latterligt end ved læsningen. Og så endelig Geijerstamm - han har holdt nogle tynde «svenske» foredrag om svensk literatur og svenske forfattere, og dertil et sædeligt diskusionsmøde, som jeg vilde sige var «lortet» fra ende til anden, hvis jeg turde, væsentlig på grund af de «simple» talere som optrådte: Klejn, Plenge og en «from kristen»: unge Høgsbro.Og nu skal en Hanske gå på lørdag med Lindberg som Ris - og derefter Det ny System, begge dele på Dagmarteatret. Nu ved Dere hvordan vi har det, og hvad siger Dere så? Fælles bekjendte har jeg ikke set noget til siden Dere rejste, og når undtages at fru Henriques har havt meslinger og venter en liden om 4 måneder ved jeg om dem intet at fortælle. Jakob stoltserer sig i Din dejlige vinterfrakke, kjære, snille Schandorph; den er vendt og ser ud som ny. Nu ligger han forresten syg af kolerine, som han pådrog sig på sædelighedsmødet.- Og nu får det være nok.Mange, mange hilsener til Dere begge fra eders hengivne Amalie Skram[Tilføyelse på første side]: Dette brev har ligget siden søndag (idag er det fredag) og ventet på at Skram skulde bli færdig med sit.Men nu vil jeg ikke vente længer. D.S.