Amalie blir ikke ferdig ved Victoria Benedictsons selvmord. Det har gjort voldsomt inntrykk på henne. Hun skriver til fru Feilberg, huslegens kone, om det. Selvmord har alltid vært et stort tema, både i livet og i forfatterskapet til Amalie. Hun skriver: «Tænk skjære halsen over på sig med barberkniv, og det efterat ha siddet rolig og vennlig og ha passierert med hoteljomfruen til kl. 12. Så låsen døren af, ta nøglen ud, skrive sine breve, ordne sine papirer og så lægge sig bort i sengen og fullbyrde sin blodige hensigt. Det er skam tappert og energisk gjort. Jeg er så angerfuld fordi jeg ikke har været venligere med henne, men anger kommer altid forsent.»