Herman Bang holder det andre av to foredrag i Brødrene Hals’ Konsertsal i Kristiania.I kveld er emnet Ibsens Hedda Gabler. Han forteller om hvor stor spenningen var i København var før stykket kom i bokhandelen. Men da den kom, ble det ikke som vanlig ivrig tale og diskusjon, kan han fortelle, nei, i stedet inntrådte en slags taushet, man var forvirret og forundret, for man var jo vant til å finne symboler i Ibsens diktning, og Hedda Gabler var jo bare et menneske, historien om et menneske. Ragna Nielsen er en av tilhørerne i salen. Hun er enig med Herman Bang i det meste av det han sier om Ibsens stykke, men ikke i dette om at det kun behandler historien om et menneske. Hun skal selv holde et foredrag om stykket om ikke lenge. Bang har sendt billetter til Ibsen, som sitter på første benk. Foredraget blir referert både i Tilskueren i Danmark og Dagbladet i Norge. Bang oppfatter stykket som en psykologisk studie i rammene av et samfunn der kvinner og menn lever under ulike forutsetninger. Han understreket at Hedda ikke nødvendigvis er norsk, hun hører hjemme i West End mer enn i Norge. Skuespillet handler om en kvinnelig egoist, mener han, en kvinne som på grunn av lediggang og mangel på livsoppgaver fyller sin tilværelse med selvforgudelse og lever i et selvvalgt fengsel. Slik beskriver han henne: «Som Narciss visnede hen over Kilden, er Hedda Gabler langsomt visnet for Livet [] Hver Ævne, som vi ikke bruger, sygner hen og dør ud [] alle de Ævner i Sjælen, som vender udad, [] er jo hos Hedda forblevet ubrugte: Ævnen til at forbinde sig i Venskab, Ævnen til Hengivenhed, Ævnen til at ofre, Ævnen til at hjælpe, give - - de har været unyttede og de er døde ud. [] Naar hun træder ud fra sine Spejle, ligger Livet kun foran hende som et Skuespil, hvor alle de Andre er Aktører.» For Bang er Hedda en kvinne som hele tiden må fylle sin tomme sjel med noe, og som derfor jager etter hissende inntrykk, sensasjoner og følelsesmessige eksperimenter. Foredraget blir mottatt med stormende applaus. Ibsen selv kommer inn i rommet bak scenen og takker ham for den forståelsesfulle lesningen av stykket han har skrevet.