Hulda Garborg oversetter og får på trykk et utdrag fra Nietzsches Slik talte Zarathustra

Hulda Garborg har oversatt et utdrag fra Friedrich Nietzsches verk Also sprach Zarathustra. Det kommer på trykk i det norske tidsskriftet Samtiden, som redigeres av Gerhard Gran. Utdraget fra verket handler om hva vismannen Zarathustra har å si om dikterne og deres evner og muligheter til å gripe og uttrykke sannheten.

Utdraget er fra den religionskritiske tredje og siste epoken i Nietzsches tenkning, og sterkt  preget av moralfilosofiske betraktninger. Stilen er svært litterær. De er denne boke, som utkom 1883-85, som kommer til å bli stående som hans mest kjente og utbredte publikasjon.

Hos Nietzsche blir profeten Zarathustra medium for et mylder av tanker som alle utfordrer moderniteten, for eksempel ideen om overmennesket som skaper sin egen sannhet. Jenseits von Gut und Böse (Hinsides godt og ondt) og Zur Genealogie der Moral (Moralens genealogi), som utkom i henholdsvis 1886 og 1887, er krasse oppgjør med kristendom og tradisjonell moral. Kristendommen er en slavemoral som medfører dårlig samvittighet. Det som trengs, er en herremoral der mennesket kan leve fritt fra tradisjonen.

Nietzsche tar også igjen avstand fra den filosofiske ambisjonen om å finne en universell sannhet. Distinksjonen mellom det gode og det onde er av guddommelig opphav, mener han. Etter Guds død må moral imidlertid betraktes som en menneskelig oppfinnelse og et resultat av historisk erfaring. I denne situasjonen er mennesket henvist til å skape seg selv.

Zarathustra sier blant annet i utdraget som Hulda har oversatt:

"Ak, hvor jeg er trært af alt det Utilstrækkelige, som for enhver Pris skal være Begivenhed! Ak, hvor jeg er trær af Digterne!

-- Da Zarathustra talte saaledes, vrededes hans Discipel paa ham, men han taug.

Og ogsaa Zarathustra taug, og hans Øie havde vendt sig indad, som saa det i vide Fjerner. Endelig sukkede han og drog Aande.

Jeg er fra Idag og Fordum sagde han saa, men der er noget i neg der er fra Imorgen og Iovermorgen og Engang.

Jeg blev Træt af Digterne, de gamle og de nye: overfladiske er de mig alle, og grunde Hav.

De tænkte ikke nok i Dybden, derfor sank ikke deres Følelse til Grunden.

Noget Vellyst, og noget Kjedsomhet; det har været deres bedste Eftertanke.

Gjenganger-Pust og -- Vimsen gjælder mig al deres Harpe-klingklang; vad vidste de hidtil om Tonernes Inderlighed!

De er mig heller ikke renlige nok. Alle grumser de til sine Vande, at de skal synes dybde."