Erik Skram har engstelig begynt å lese sin kone Amalies roman På Sct. Jørgen

Erik har nettopp mottatt et eksemplar av Amalies På Sct. Jørgen. Han leser engstelig og i små støt, det gjør vondt å lese, skrivere han i et brev til henne. Men han rapporterer også om anmeldelsene som begynner å komme.

Han skriver:

«Det er så smærteligt. Jeg har læst en Anmeldelse, som var god. Det var i det lille «Aftenbladet» - en højst nichtwürdig Avis, hvori imidlertid en dygtig Mand skriver Anmeldelser. Jeg forhørte mig i Anledning af denne om ham. Han hedder Lind, og Du skal få Anmeldelsen tilsendt, hvis Du vil ha det. Der var en Ytring deri, som Du næppe vil synes om, og det gjorde mig i Øjeblikket tvivlrådig, om jeg burde sende den.

Idag hører jeg, at der i Ill. Tid. for i Søndags skal stå en ugunstig Kritik. Ellers véd jeg ikke, om der i Bladene har stået noget. I Politiken ikke, og de andre Blade læser jeg så uregelmæssig. Jeg sender Dig to Udklip og et Visitkort angående din Bog, det underskrevne er fra Gustav Philipsen i et Brev til mig om et Foredrag, han ikke kom til at holde. I Almindelighed må Du ikke vente, at på "Sct Jørgen" vil gøre samme Virkning som Professor Hieronimus. Der er jo ikke den bærende Smærte og Spænding i den som i den første.»