Henrik Ibsens siste dag som levende. Hans lege Edvard Bull skal siden kommer til å skrive i skriver i sine erindringer: «Det sidste Ord, jeg hørte ham sige, var ved Middagstid den 22de Mai, da jeg kom tilbage til ham efter et Par Timers Fravær og satte mig ved hans Seng. Han slog da Øinene op, trykkede min Haand, som jeg rakte ham, og sagde: 'Gudskelov.' Det sidste Ord, han overhovedet udtalte, var efter hans Hustrus Meddelelse kort efter, da jeg havde forladt ham. Hans Omgivelser stod ved Vinduet og talte om Tilstanden; Pleiersken yttrede, at hun syntes, han havde det lidt bedre. Da hørtes Ibsen pludselig høit at sige: 'Tvertimod', og det blev hans sidste Ord, der vel snarest blot var et Tilfælde, der kunde se ud som en Tanke. Fra Eftermiddagen af laa han i en Dvale.» Andre skal siden komme til å mene at hans siste ord var «Nei!», mens svigerdatteren hans, Bergliot Ibsen, kommer senere til å skrive at Ibsens siste ord ble sagt til Suzannah om natten: «Min søte, søte frue, hvor du har vært snild og god mot mig!» Men det er ennå førti år til Bergliot skriver sine minner, og det kan tenkes at hun da ikke lenger så vi kunne huske nøyaktig hva Suzannah har sagt.